Nu om dage er Kymijoki et emne, der har fået relevans på forskellige områder. Fra politik til videnskab er Kymijoki blevet et interessepunkt for forskere, aktivister og borgere generelt. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Kymijoki fået en dimension, der aldrig er set før, og påvirker ikke kun den måde, vi interagerer med vores miljø på, men også vores opfattelse af verden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Kymijoki, fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund.
Kymijoki | |
---|---|
![]() Kymijoki eller Kymmene elv | |
Overblik | |
Land | Finland ![]() |
Geografi | |
Udspring | Päijänne |
- højde | 78,2 m |
Udmunding | Den Finske Bugt |
- højde | 0 m.o.h. |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 180-200 km |
Middelvandføring | 282 m³/s |
Afvandingsareal | 37.000 km². |
Afvandingsområde | Finland |
Kymijoki (sv: Kymmene älv) er en flod i det sydlige Finland. Den har sit udspring i Päijänne-søen og løber ud i Den Finske Bugt i nærheden af byen Kotka. Den er en af de største floder i det sydlige Finland og udnyttes i stor stil til vandkraft. Byerne Kotka, Anjalankoski og Kuusankoski langs floden er centre for produktion af papirmasse og papir.
Floden deler sig ved Pernoo, 12 km fra havet, og løber ud i havet på fem forskellige steder. Det vestligste af Kymijokas løb udgjorde grænsen mellem Sverige og Rusland i perioden fra 1743-1809. Den del af Finland, som lå øst for floden blev senere kaldt Gamle Finland. Gamle Finland blev lagt sammen med resten af Finland i Storfyrstendømmet Finland i 1812.