I dagens verden er Kurfyrstendømmet Köln blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred sektor af samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Kurfyrstendømmet Köln taget en ledende rolle på forskellige områder, fra politik til populærkultur. At vide mere om Kurfyrstendømmet Köln er afgørende for at forstå de udfordringer og muligheder, der opstår i øjeblikket. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Kurfyrstendømmet Köln, fra dets historie til dets indvirkning på det moderne samfund.
Kurfyrstendømmet Köln Kurfürstentum Köln | |
---|---|
Territorium i Det Tysk-romerske rige | |
900-tallet–1803 | |
![]() Kurfyrstendømmet Köln med Hertugdømmet Westfalen i 1560 | |
Hovedstad | Bonn (fra 1597) |
Regeringsform | Fyrstærkebispedømme |
Fyrstærkebiskop | |
• 1583–1612 | Ernst af Bayern |
• 1612–1650 | Ferdinand af Bayern |
• 1650–1680 | Maximilian Henrik af Bayern |
• 1688–1723 | Joseph Clemens af Bayern |
• 1723–1761 | Clemens August af Bayern |
• 1761–1784 | Maximilian Friedrich von Königsegg-Rothenfels |
• 1784–1803 | Maximilian Frans af Østrig |
• 1801–1803 | Anton Viktor af Østrig |
Historisk periode | Middelalder Tidlig moderne tid |
• Bispedømmet Köln etableret | romersk tid |
• Opnået verdslig magt | 900-tallet |
• Ophørt | 1803 |
Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Det udgjorde de områder af ærkebispedømmet Köln, hvor ærkebiskoppen af Köln også udøvede den verdslige magt. Dets område lå i den nuværende tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Fyrstedømmet styredes af ærkebiskoppen, men sekulariseredes ved mediatisering 1803 med Slutrapport fra den ekstraordinære rigsdeputation.
|
Spire Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |