Kulturarv
I dagens verden er Kulturarv blevet et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Siden dens opdagelse indtil i dag, har Kulturarv været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og videnskabelige fremskridt, der har bidraget til at udvide vores viden om dette emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Kulturarv, analysere dets indvirkning på samfundet, dets udvikling over tid og de mulige implikationer, det har for fremtiden. Gennem et tværfagligt perspektiv vil vi søge at forstå i dybden alt, hvad Kulturarv har at byde på, og hvordan dets indflydelse strækker sig til forskellige områder af vores daglige liv.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kulturarv er et begreb, der bruges som betegnelse for kulturelle elementer, som anses for at være med til at 1) minde os om fortiden og 2) danne en fælles erindring om den. Erindringen kan være fælles for hele verden eller en mindre gruppe som en nation eller et folkeslag.
Materiel og immateriel
Der kan skelnes mellem materiel og immateriel kulturarv. Den materielle udgøres af fx monumenter, mens den immaterielle er fx skikke.
UNESCOs verdenskulturarvsliste
I 1972 vedtog UNESCO en konvention til beskyttelse af verdensarv, der omfattede den materielle kulturarv (Danmark ratificerede konventionen i 1979), og i 2003 blev en lignende konvention vedtaget for den immaterielle kulturarv (Danmark ratificerede konventionen i 2009).
Definition
I en dansk sammenhæng dukker begrebet Kulturarv for alvor op i 1980-erne. Forud for brugen af dette begreb gik brugen af begreberne ”identitet” og ”kollektiv hukommelse”. Fra 1980-erne ekspanderede begrebet kulturarv stærkt i den kulturpolitiske og institutionspolitiske debat, hvor der nu tales om ”den danske kulturarv” eller ”Danmarks kulturarv”, især med fokus på museers og bibliotekers forvaltning af kulturarven. Kulturministeriet introducerede begrebet kulturarv på en konference i 1999 i en tale af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen.[1] I forbindelse med, at Kulturministeriet i 2003 udarbejdede en rapport om bevaring af Kulturarven,[2] fastlagde ministeriet, at kulturarvsinstitutionerne i Danmark er:
- på arkivområdet: Statens Arkiver,
- på biblioteksområdet: Det Kgl. Bibliotek (tidligere Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket),
- på museumsområdet: Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum og Det danske Filmmuseum.
I det seneste årti er kulturarvsbegrebet blevet udvidet til at omfatte både den kanoniserede (fin)kulturelle arv og den fødte kulturarv. Kulturarvsbegrebet er også udvidet til det digitale område, idet Det Kgl. Bibliotek via Netarkivet indsamler den digitale kulturarv fra den danske del af Internettet.[3]
Eksterne henvisninger
- Dansk Kulturarv – Hjemmeside som formidler Kulturarv fra Danmarks Radio, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst & Slots- og Kulturstyrelsen.
- Kulturarven Arkiveret 19. januar 2010 hos Wayback Machine – definition af kulturarv fra Slots- og Kulturstyrelsen
- UNESCO – immateriel kulturarv Arkiveret 10. november 2005 hos Wayback Machine – artikel fra Undervisningsministeriet
- Cultural Heritage – UNESCOs engelske hjemmeside om kulturarv
Noter
- ^ "Anders Ørum: "Biblioteker og kunstmuseer som kulturarvsinstitutioner", Biblioteksarbejde nr. 67/68, 2004, side 29-44" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 7. november 2017. Hentet 7. oktober 2015.
- ^ "Rapport om udredning om kulturarven, udg. af Kulturministeriet. 2003. 276s. Ill" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 7. oktober 2015.
- ^ Netarkivet