Kulistenen
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Kulistenen på nutidens samfund. I årtier har Kulistenen været et emne af stor interesse for forskere, akademikere og eksperter på området. Gennem tiden har Kulistenen spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af hverdagen, med indflydelse på politik, økonomi, kultur og teknologi. Gennem dyb og detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Kulistenen har formet og transformeret den måde, vi tænker, handler og lever på. Derudover vil vi udforske de fremtidige implikationer af Kulistenen i en verden i konstant forandring og udvikling.
Kulistenen (på norsk Kulisteinen) katalogiseret som N 449 i Samnordisk runetekstdatabase, er en er en runesten med en kristen runeinskription fra øen Kuli i Smøla kommune i Nordmøre, Møre og Romsdal fylke. Stenen har det ældste skriftlige belæg for navnet "Norge" i Norge, og den kaldes derfor "Norges dåbsattest".
Kulistenen er en del af Norges dokumentarv.
En episode af radioprogrammet Museum - et program om norsk historie sendt på NRK i foråret 2019 omhandlede Kulistenen.[1]
Fundsted
Øen Kuli ligger mellem Smøla og Edøyen på østsiden af skipsleia langs norskekysten, hvor den deler sig ind mod trondheimsleia til Trondheim.
Stenen
Hoveddimensionene på stenen er ca. 2 meter høj og rektangulær sten på 13 x 23 cm. Stenmaterialet er gneis. Der er indridset to linjer på stenen. Den øverste, A, er 112 cm lang og den nederste, B, er 111 cm lang.[2]
Indskrift
Her står også en kopi af Kulistenen, også kaldt "Norges dåbsattest". Den var kendt som runesten fra 1810. I 1956 tolkede runolog Aslak Liestøl indskriften sådan:
- Þórir ok Hallvarðr reistu stein þinsi ept (Ulfljót) …
- Tolf vetr hafði kristendómr verit i Nóregi …
Oversat
- Tore og Halvard rejste denne sten efter Ulvljot
- Tolv vintre havde kristendommen været i Norge
I 1990'erne blev den undersøgt med laserscanner, og tydningen verit (= været) blev ændret til um rétt (= sørge for lov og ret). Navnet Ulvljot blev droppet, da det var meget utydeligt skrevet.
- Þórir ok Hallvarðr reistu stein þansi ept*****
- Twelf vintr hafði kristendómr um rétt i Nóregi
Oversat:
- Tore og Halvard rejste denne sten efter *****
- Tolv vintre havde kristendommen sørget for lov og ret i Norge.
Der er tale om kristen propaganda, og sproget er noget præget af angelsaksisk, så teksten kan skrive sig fra en tosproglig missionær. [3]
Datering
Kulistenen har været dateret til 1034 eftersom man har ment at oprindelig placering var tilstødende til en gangbro i mosen nord for stinen, som blev udgravet i 1984. Denne blev dateret ved hjælp af dendrokronologi, som senere har gennemgået kalibreringen af dateringer udført i 1980'erne, og dateringen af træværket sættes nu til 1003. Dette taler dog imod at stenen og gangbroen skulle have været opført samtidig.
Fridtjov Birkeli[4] mente at Kulistenen kunne være fra 900-tallet. Han henviser til Aslak Liestøl som har dateret den til begyndelsen af 1000-tallet, men som senere udtalte at det ikke er noget i vejen for at den kunne være fra 900-tallet.
Forskerne har fremsat tre hypoteser til dateringen og grunden til at stenen er blevet rejst:
- Den knyttes til Håkon den godes kristningsforsøg til omkring 950-955, og stenen blev rejst senere i forbindelse med dette.
- Den knyttes til Olav Tryggvasons kristningsforsøg og til tinget på Drageidet på Sunnmøre i 996 eller 997. I henhold til Snorre Sturlason skal folket på tinget have accepteret kristendommen, og dette er første gang Snorre bevidner at en del af Norge blev kristnet. I så fald er det muligt at Kulistenen blev rejst en gang mellem 1005–1010.
- Den knyttes til Olav Haraldsson, den senere Olav den hellige, kristningsforsøg og til tinget på øen Moster i Sunnhordland til en gang i 1020-tallet, muligvis til 1024. I henhold til Snorre skal hele kristningen av Norge ha blitt «fullført» ved dette tidspunktet. Hvis dette er tilfældet blev Kulistenen rejst på midten af 1030-tallet..
Se også
Referencer
- ^ Runesteinen på Kuli Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine. player.fm. Hentet 20/6-2019
- ^ Det hendte på Nordmøre. Trondheim: E. Skjølberg. 1992.
- ^ Kulisteinen – lokalhistoriewiki.no
- ^ Birkeli, 1995, side 48
- Litteratur
- Birkeli, Fridtjov (1960): «Den eldste norske kristendomshistorie og Kulisteinen». Tidsskrift for teologi og kirke, side -217.
- Nils Hallan (1966): «Kulisteinen og kristenrettsvedtaket på Mostertinget», Du mitt Nordmøre, side 21–28.
- Birkeli, Fridtjov (1995): Tolv vintrer hadde kristendommen vært i Norge, Verbum forlag
- Hagland Jan Ragnar (1998): «Innskrifta på Kulisteinen. Ei nylesing ved hjelp av Jan O. H. Swantessons mikrokarteringsteknologi. Innskrifter og datering», Dating Inscriptions = Senter for middelalderstudier Skrifter nr. 8. Tapir forlag, side 129-140.
- Knirk, J. E. (2001): «Kuli» i: Hoops, Johannes: Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 17. Berlin: Walter de Gruyter. side 412–414. ISBN 3-11-016907-X.
- Sigurðsson Jón Viðar (2003): Kristninga i Norden 750-1200, Oslo, Samlaget.