Kriminalpolitiet

I øjeblikket er Kriminalpolitiet et emne, der har fået betydelig relevans i samfundet. Dens indvirkning er blevet bemærket i forskellige aspekter af dagligdagen, hvilket har skabt diskussioner og debatter på forskellige områder. Uanset om det er på et personligt, akademisk eller professionelt plan, har Kriminalpolitiet formået at fange opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker, hvilket har vakt både interesse og usikkerhed. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige aspekter af Kriminalpolitiet, analysere dets oprindelse, udvikling og konsekvenser, for at give en bred og kritisk vision af dette emne, der er så relevant i dag.

Politiets teknikere kører rundt i særlige biler, så de kan køre ud på alle gerningssteder og hjælpe kriminalpolitiet med at indsamle spor

Kriminalpolitiet var en division af dansk politi, hvis særlige opgave det var at efterforske overtrædelser af straffeloven.

I forbindelse med politireformen blev det vedtaget, at opdelingen i ordens- og kriminalpoliti skal udfases. Fremover vil kriminalpolitiets opgaver blive løst af politifolk, som ikke er særligt placeret i et kriminalpoliti. Dog kan de nuværende kriminalpolitifolk beholde deres stillingsbetegnelser i en overgangsfase. Efter reformen blev der i politikredsene oprettet efterforskningsafdelinger. Der er en efterforskningsafdeling tilknyttet hver af de døgnbemandede lokalstationer samt en kredsdækkende afdeling, også kaldet central efterforskning.

Til at lede kriminalpolitiets arbejde bistås politikredsens chefpolitiinspektør af en eller flere kriminalinspektører.

Disse bistås af:

Se også

Litteratur

  • Frederik Strand, Efterforskningens anatomi – Kriminalpolitiet 1863 – 2007, Djøf Forlag, 2011. ISBN 978-87-574-2564-2.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.