Emnet for Korn er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de seneste år. Siden sin fremkomst har Korn skabt en del debat og diskussion i forskellige sektorer af samfundet. Det har vakt både interesse og kontrovers, med modstridende meninger og modsatrettede holdninger. Korn har haft indflydelse på forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Korn i dybden, analysere dets oprindelse, dets udvikling og dets indflydelse på nutidens verden.
Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser. Korn indeholder masser af fibre, protein, vitamin B, samt i mindre mængder vitamin E, mineraler og umættede fedtsyrer.
Rugen stammer ligesom hvede, byg og havre fra "den frugtbare halvmåne" i Mellemøsten – et område, som strækker sig fra Palæstina over det sydøstlige Tyrkiet til det nordvestlige Iran og det nordlige Irak. Her vokser stadig arter, som kan anses som stamformerne til de dyrkede kornarter. Området betragtes af samme grund som en afgørende vigtig genbank for vore kornarter.
Verdens ældste fund af korn er vildtvoksende enkorn fra stenbruddene ved Aswan i Egypten, dateret 16.300-15.000 f.Kr.[1]
Majs stammer fra Mexico, hvor det lykkedes den oprindelige befolkning ved kromosomfordobling og målrettet fremavl at skabe en højtydende afgrøde af en uanselig græs, der stadig kaldes "majsens mor".
Ris og hirse kommer fra Østasien, hvor landbrugskulturerne i Indien og Kina tog dem ind til dyrkning.
Kendskabet til korndyrkning er nået til Skandinavien omkring 3900 f.Kr. Det ser ud til, at man i det sydlige Skandinavien først fik enkle hvedearter som enkorn og emmer (= tokorn), samt nøgen og avneklædt byg. Hvor der er fundet forkullet korn på bopladser fra perioden, dominerer hvede. Mod slutningen af bronzealderen var nøgen byg imidlertid mest udbredt, da det er en kornart, der kaster godt af sig også på næringsfattig jord, og er velegnet til mel og øl. Hvede fandtes kun i enkle udgaver som enkorn, emmer og spelt. Ved slutningen af yngre stenalder forekom der også hirse i Jylland. På kontinentet dyrkede man ærter sammen med emmer, og der er fundet aftryk efter ærter i svenske lerkar fra samme periode. Analyse af brændte skorper fra maden i den yngre stenalders lerkar har vist et højt indhold af kalcium, der kan skyldes, at man har blandet benmel i maden, der iblandt er blevet gæret til en syrlig ret. Melboller og blodpølse er i dag retter, der kan minde om oldtidens kosthold – en grødet blanding af korn, fisk, kød og indmad, der blev kogt, stegt eller syrnet.[2]
Wikimedia Commons har medier relateret til: |