Konsekration

I dagens verden er Konsekration et emne, der er blevet mere og mere relevant og er blevet et interessepunkt for en bred vifte af mennesker. Uanset om vi taler om dets indvirkning på samfundet, dets relevans i historien, dets betydning i dag eller ethvert andet relateret aspekt, er Konsekration et emne, der aldrig stopper med at skabe debat og diskussion. Fra sin oprindelse til sin indflydelse på nutiden har Konsekration været et genstand for undersøgelse og interesse for akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Konsekration og forsøge at kaste lys over dette emne, der er så relevant i dag.

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Konsekration er et ord taget fra det latinske sprog, der benyttes om religiøse indvielsesritualer, især om indvielsen af brødet og vinen i nadveren. Efter romersk-katolsk lære forvandles brødet og vinen under eukaristien til Kristi legeme og blod ved konsekrationen (consecratio effectiva), mens den lutherske lære kun siger, at Kristi legeme og blod er i, med og under brødet og vinen i nydelsens øjeblik.

I den romerskkatolske kirke benyttes ordet konsekration også om indvielsen af kirkelige formål, såsom kirker, altre samt andre rituelle genstande. Når en biskop indsættes i embedet kaldes det også for en konsekration.

Kilder

• Konsekration i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.