I den følgende artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Kongelige kammersangere, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed gennem årene. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer på dagligdagen er Kongelige kammersangere et emne, der har skabt stor interesse og debat blandt både eksperter og fans. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Kongelige kammersangere, fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, med det formål at give en dybere forståelse af dette emne, der er så relevant i dag.
Titlen kongelig kammersanger (hhv. kongelig kammersangerinde) er en ærestitel, der siden 1700-tallet er blevet tildelt af den danske regent til omkring 50 danske operasangere. Enkelte udenlandske sangere, der har virket i Danmark, har opnået titlen kongelig kammersanger. Den første udlænding, der blev udnævnt til kongelig kammersanger, var italieneren Giuseppe Siboni, der i 1819 fik dansk indfødsret og blev direktør for Det Kongelige Teaters syngeskole.
Emil Holm omtales altid som "Kammersanger Holm". Men denne Statsradiofoniens første chef var ikke kongelig kammersanger som det forstås her. Titlen skyldtes, at han 1913 udnævntes til kammersanger ved den württembergske hofopera i Stuttgart. [1]