Kongeengen
Denne artikel vil behandle emnet Kongeengen, et af de mest relevante aspekter i dagens samfund. Kongeengen har fået stor betydning i de senere år på grund af sin gennemslagskraft på forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og teknologi. Gennem denne artikel vil de forskellige facetter af Kongeengen og dens indflydelse på vores daglige liv blive udforsket. De forskellige perspektiver omkring Kongeengen vil blive analyseret, såvel som dets udvikling over tid. Derudover vil implikationerne af Kongeengen i den nuværende kontekst, såvel som dets mulige fremtidige fremskrivninger, blive undersøgt. For at tilbyde en samlet vision om Kongeengen, vil forskellige tilgange og holdninger blive overvejet, med det formål at give en bred og objektiv vision om dette emne af stor relevans i dag.
_02_ies.jpg)
Kongeengen[1][2] (på dansk også Kongens Enge[3], på tysk: Königswiesen) er en cirka 16 hektar stor park i Slesvig by. Parken er beliggende umiddelbart vest for den gamle by og domkirken ved Slien. Midt igennem parken løber en cirka 8 meter bred og 420 meter lang øst-vest gående vandkanal, som udmunder vest for parken (Slikanal). Nord for kanalen findes et cirka 14 meter høj udsigtstårn, en temalegeplads med fokus på vikingetiden, en skatepark og idrætspladser. Ved Kongeengen ligger også byens badested Louisebad og en række ro- og sejlklubber. Parken er også stedet, hvor de årlige vikingedage og Norden-Festival afholdes. I en del af parken findes en lille scene (kaldet paradiset) for kulturelle arrangementer og gudstjenester om sommeren. Fra parken er der udsigt til Mågeøen, til vikingtårnet og halvøen Ør i Frederiksberg og til Sliens sydlige bred ved Bustrup/Hedeby. På dansk omtales parken også som Kongsengen[4].
Byparken på Kongeengen blev skabt i forbindelse med den landskabsarkitektoniske Landesgartenschau (delstatens haveudstilling), som fandt sted i 2008.
Navnet henviser til Svend Grathe, som skænkede arealet byen Slesvig i 1155[5].
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 322
- ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 576
- ^ Adolf D. Jørgensen: Den nordiske kirkes grundlaeggelse og første udvikling, Gad, København 1874-78, s. 838
- ^ Jens Jessen: Mellem Østersø og Vesterhavskildringer af land og folk i Sønderjylland og de nordiske kongeriger, 1887, s. 47
- ^ Holger Bruun: Gamle danske minder eller skildringer, fortællinger og sagn om Danmarks byer, kirker og klostre, kongeborge og slotte, herregaarde samt mindeværdige steder i ældre tider, 3, bind, København 1869, side 438