I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Koncern, som har fået stor relevans i de senere år. Koncern er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mennesker inden for forskellige områder, fra akademikere til professionelle, på grund af dets gennemslagskraft og relevans i dagens samfund. Gennem historien har Koncern været genstand for undersøgelse, debat og refleksion, hvilket viser dens betydning i forskellige discipliner. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Koncern, udforske dens forskellige facetter, dens udvikling over tid og dens indflydelse på det moderne samfund.
En koncern er bestående af ét moderselskab, ofte et holdingselskab, med et eller flere datterselskaber.
Der foreligger en koncern, såfremt moderselskabet kontrollerer – i betydningen styrer – datterselskaberne,[1] og det er ikke afgørende, om kontrollen eksisterer gennem ejerskab[2].
En koncern af aktie- eller anpartsselskaber skal som hovedregel aflægge koncernregnskab, et regnskab, som udarbejdes som om alle virksomhederne var én virksomhed. Dette indebærer, at de økonomiske effekter af koncerninterne transaktioner skal elimineres.
I Danmark var der ca. 57.000 koncerner i 2022 med tilsammen 162.000 firmaer (heraf 143.000 virksomheder, der var økonomisk aktive), der i alt havde lidt mere end en million ansatte. Til sammenligning var der samme år i alt 417.000 økonomisk aktive virksomheder i Danmark.[3]
En koncern er efter dansk lov defineret i Kursgevinstloven § 4 stk. 2:
§ 4. Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3 anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.