Denne artikel vil behandle emnet Kommunalvalget i Slesvig-Holsten 2023, som har fået relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Forskellige perspektiver relateret til Kommunalvalget i Slesvig-Holsten 2023 vil blive udforsket, fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag. Vigtigheden af at forstå og analysere Kommunalvalget i Slesvig-Holsten 2023 vil blive undersøgt for bedre at forstå dens betydning i dagens verden. Derudover vil de udfordringer og muligheder, som Kommunalvalget i Slesvig-Holsten 2023 byder på, blive diskuteret, samt de mulige løsninger, der opstår for at imødegå de udfordringer, det repræsenterer. Kort sagt søger denne artikel at tilbyde en bred og berigende vision af Kommunalvalget i Slesvig-Holsten 2023, med det formål at opmuntre til refleksion og debat omkring dette emne.
Kommunalvalget i Slesvig-Holsten blev afholdt den 14. maj 2023. Valgdeltagelsen lå på 49,4 procent
Der blev valgt medlemmer til både kommunalbestyrelser og kredsdage for en periode på fem år[1].
Personer, der er statsborgere i et EU-land, er fyldt 16 år på valgdagen og har boet i delstaten i mindst tre måneder, har valgret. Modsat forbunds- og landdagsvalget er der ikke en spærregrænse på 5 procent.
Det landsdækkende valgresultat tager kun hensyn til valget til kredsdagene og byrådene i de kredsfrie kommuner (→ Kiel, Lübeck, Flensborg og Neumünster), men ikke til valget til de øvrige kommunalbestyrelser. Det henvises til, at partiet SSW kun opstiller i delstatens nordlige del, i Sydslesvig.
Ligesom ved landdagsvalget 2022 blev CDU med 33,8 procent af stemmerne (trods en tilbagegang på 1,3 procent sammenlignet med kommunalvalget i 2018) største parti ved valget. Socialdemokraterne fik 19,4 procent (3,9 procent tilbagegang), miljøpartiet De Grønne 17,7 procent (1,2 procent fremgang), det liberale FDP 6,8 procent (0,1 procent fremgang), AfD 8,1 procent (2,6 procent fremgang), den dansk-frisiske SSW 4,4 procent (2,1 procent fremgang) og venstrepartiet Die Linke 2,1 (1,8 procent tilbagegang). Lokallisterne fik 3,8 procent[2][3].
| Parti | Procent | Stemmer |
|---|---|---|
| valgdeltagelse | 49,4 | 1.177.972 |
| CDU (Kristdemokraterne) | 33,8 | 393.522 |
| SPD (Socialdemokraterne) | 19,4 | 225.348 |
| Bündnis 90/Die Grünen (Grønne) | 17,7 | 206.251 |
| FDP (Liberale) | 6,8 | 79.254 |
| Alternative für Deutschland (nationalkonservativt) | 8,1 | 94.687 |
| Sydslesvigsk Vælgerforening | 4,4 | 50.783 |
| lokallister / borgerlister | 3,8 | 43.707 |
| Die Linke | 2,1 | 24.282 |
| Freie Wähler (Frie Vælgere) | 2,1 | 23.905 |
| dieBasis | 0,9 | 10.732 |
| Die Partei (satireparti) | 0,6 | 6.740 |
| Volt | 0,2 | 1.779 |
| Zukunft | 0,1 | 756 |
| Die Humanisten | 0,0 | 91 |
| DKP | 0,0 | 38 |
| EzB | 0,0 | 467 |