Kodifikation er et emne, der har skabt interesse og debat de seneste år. Dette emne, der er kendt for sin relevans i forskellige aspekter af samfundet, har fanget opmærksomheden hos eksperter og folk, der er interesserede i at forstå dets indvirkning. Når du dykker dybere ned i Kodifikation, opstår der nye perspektiver og spørgsmål, som inviterer dig til at udforske dens mange facetter. Denne artikel søger at tilbyde et omfattende overblik over Kodifikation, der behandler alt fra dets oprindelse til dets nuværende implikationer. Gennem en detaljeret analyse og berigende refleksioner er det meningen at give læseren et bredere og mere berigende blik på Kodifikation.
Kodifikation (lat.) anvendes til at bearbejde og organisere viden således, at den bliver eksplicit, letforståelig og tilgængelig. Målet med kodificeringen er at organisere en organisations viden, så den er tilgængelig for dem, der skal bruge den.
Kodificering af viden bygger på den opfattelse, at viden kan kortlægges, beskrives og modelleres. Når viden er kodificeret, kan den eksempelvis lagres i databaser og hermed gøres lettilgængelig for andre personer.
Davenport og Prusak giver i bogen Working Knowledge (1998) deres bud på 4 basisprincipper til brug ved kodificering af viden i en organisation:
De napoleonske lovbøger: Code civil, Code de procédure civile, Code de commerce, Code d instruction criminelle og Code pénal (se Code Napoléon) er eksempler på lovsamlinger der er skabt ved hjælp af kodificering.
Genoprettelsen af det Tyske kejserrige fremkaldte en række rigslove af kodifikatorisk karakter. Den væsentligste var Bürgerliches Gesetzbuch med 2385 paragraffer. Loven blev offentliggjort i 1896 og trådte i kraft den 1. januar 1900.
I Danmark er en række ældre love skabt ved kodifikation, nemlig Christian Vs lovbog af 1683, Danske Lov. Af dens regler er dog efterhånden den største del trådt ud af kraft. De væsentligste dele af strafferetten blev kodificeret i den borgerlige straffelov af 1866 og den militære af 1881. Den private søret blev kodificeret gennem søloven af 1892 og retsplejereglerne ved Retsplejeloven af 1916.
Opslag af højesteretsdommer E. Tybjerg i Salmonsens Konversationsleksikon bd. 14, s. 262