Nu om dage er Knud Jørgen Alling Møller et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Fra sin oprindelse til i dag har Knud Jørgen Alling Møller haft en betydelig indflydelse på menneskers liv. Uanset om det er på et personligt, socialt, politisk eller økonomisk plan, har Knud Jørgen Alling Møller skabt debatter, kontroverser og ændringer på forskellige områder. Gennem historien har Knud Jørgen Alling Møller været genstand for undersøgelse, refleksion og analyse af eksperter og akademikere. I denne artikel vil vi undersøge betydningen af Knud Jørgen Alling Møller og dens indflydelse på samfundet i dag, samt dens mulige implikationer for fremtiden.
Knud Jørgen Alling Møller (født 10. marts 1929 i Næstved, død 12. november 2008 i København)[1][2] var en dansk dr.med. og overlæge i gynækologi og obstetrik.
Møller blev student fra Herlufsholm i 1947 og blev efter endt uddannelse med uddannelsesstillinger på flere københavnske hospitaler ansat som 1. reservelæge på Middelfart Sygehus 1958-1959 og kom herefter til Amtssygehuset i Næstved, hvor han var 2. reservekirurg frem til 1961. Her blev han 2. reservelæge ved Kommunehospitalet i København indtil han i 1963 blev 2. reservelæge på Rigshospitalets fødeafdeling. I 1966 blev han 2. reservelæge ved Amtssygehuset i Gentoftes gynækologisk-obstetriske afdeling.[3] I 1968 blev han overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Nykøbing Falster Sygehus, hvorfra han gik på pension i 1996.[2]
Doktorgraden i medicin erhvervede han ved Københavns Universitet i 1969 på disputatsen Vaginalsekretet under normalt og pathologisk svangerskab.[3]
Fra 1970 virkede han desuden som censor i gynækologi og obstetrik ved Københavns Universitet.[3] Han var desude medlem af bestyrelsen for Foreningen af Sygehusoverlæger i Provinsen, og et par år tillige foreningens formand. Han var desuden formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi samt medlem af bestyrelsen for Overlægeforeningen.