Knudåge Riisager

I dagens artikel skal vi tale om Knudåge Riisager, et emne der uden tvivl har skabt interesse og kontroverser i nyere tid. Knudåge Riisager er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed, da det påvirker forskellige aspekter af vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Knudåge Riisager, fra dens historie og udvikling til dens indflydelse på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge mulige løsninger og alternativer til at løse udfordringerne forbundet med Knudåge Riisager. Til sidst vil vi se på, hvordan Knudåge Riisager har påvirket verden i dag, og hvad vi kan forvente i fremtiden.

Knudåge Riisager
Personlig information
Født6. marts 1897 Rediger på Wikidata
Kunda, Estland Rediger på Wikidata
Død26. december 1974 (77 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet,
Skt. Jørgens Gymnasium Rediger på Wikidata
Elev afPeder Gram, Albert Roussel, Peder Møller, Hermann Grabner, Otto Malling med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikolog, embedsmand, komponist Rediger på Wikidata
Deltog isommer-OL 1928 Rediger på Wikidata
Kendte værkerBenzin, Archæopteryx Rediger på Wikidata
GenreOpera, symfoni Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden,
Dannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Knudåge Riisager (født 6. marts 1897 i Kunda (nuværende Estland), død 26. december 1974 på Frederiksberg[1]) var en dansk komponist.

Knudåge Riisager blev født af danske forældre i guvernementet Estland (dengang en del af Det Russiske Kejserrige), hans far var ingeniør Emil Riisager, og familien vendte tilbage til Danmark i 1900, da Knudåge var tre år. Han blev cand.polit. ved Københavns Universitet i 1921 og studerede samtidig komposition og musikteori hos Otto Malling og Peder Gram samt violin hos Peder Møller. I mange år havde han to sideløbende karrierer som kontorchef i centraladministrationen frem til 1950 (fra 1939 i Finansministeriet) og som komponist.

Efter studierne i København drog han i 1921-23 til Paris for at fortsætte kompositionsstudierne hos Albert Roussel og Paul le Flem, og i 1932 studerede han i Leipzig hos Hermann Grabner. Under opholdet i Paris stiftede han bekendtskab med gruppen Les Six, fransk neoklassicisme og med Stravinskijs musik. Formentlig var disse studier i udlandet medvirkende til, at Riisager anses for den mest internationalt orienterede danske komponist i sin generation.

Knudåge Riisagers internationale berømmelse skyldes hovedsageligt hans balletmusik først og fremmest i samarbejdet med Harald Lander. Det første værk, han komponerede til Det Kongelige Teater, var musikken til balletten Benzin af Storm P. med iscenesættelse af Elna Ørnberg i 1930.

Riisager skrev melodien til Danmarks Frihedssang (En Vinter lang og mørk og haard) i februar 1945.[2] Teksten til sangen blev skrevet af Sven Møller Kristensen.

Knudåge Riisager var tillige en flittig kulturskribent: hans bibliografi omfatter nærved 400 titler spredt over seks årtier. I 1956-67 var han direktør for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hans kompositioner opbevares i Musik- og Teaterafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.

Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og er begravet på Tibirke kirkegård.[1]

Værker

  • Balletmusik
    • Benzin op. 17 (1930)
    • Cocktails-Party op. 19 (1930) (ikke opført)
    • Darduse op. 32 (1935/36)
    • Tolv med Posten op. 37 (1942)
    • Slaraffenland op. 33 (1936-40)
    • Qarrtsiluni op. 36 (1938-42)
    • Fugl Fønix (1944/45)
    • Etudes (1947)
    • Månerenen op. 57 (1956)
    • Fruen fra havet op. 59 (1959)
    • Galla-Variationer (1966)
    • Ballet Royal (1967)
    • Svinedrengen (1968)
  • Skuespilmusik
    • Niels Ebbesen (1945)
  • Opera
    • Susanne op. 49 (1948)
  • Orkestermusik
    • Erasmus Montanus op. 1 (1920)
    • Suite dionysiaque op. 6
    • Symfoni no. 1 op. 8 (1925)
    • Variationer over et tema af Mezangeau op. 12 (1926)
    • Symfoni no. 2 op. 14 (1927)
    • Fastelavn op. 20 (1929/30)
    • Concerto for trompet og strygere
  • Revymusik
    • Paa Hodet, første PH-revy, musik til finalen (1929)
  • Andet
    • Danmarks Frihedssang (En Vinter lang og mørk og haard) (offentliggjort i Frit Danmark, marts 1945)
    • Se dig for, børnesang i De små synger

Referencer

  1. ^ a b Knudåge Riisager på gravsted.dk
  2. ^ Claus Røllum-Larsen (2015), Knudåge Riisager: Komponist og skribent, København: Museum Tusculanums Forlag, ISBN 978-87-635-4222-7, OL 44666611M, Wikidata Q116775013

Eksterne henvisninger