Kernekraftulykke
I dagens verden er Kernekraftulykke fortsat et emne for interesse og debat. Med tiden er det blevet et grundlæggende element i samfundet og har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på et personligt, politisk, videnskabeligt eller kulturelt plan, har Kernekraftulykke sat et betydeligt præg på historien og fortsætter med at generere kontroverser og modstridende meninger. I denne artikel vil vi nøje studere indflydelsen af Kernekraftulykke i forskellige sammenhænge, samt de fremskridt og udfordringer, det repræsenterer for fremtiden.
En kernekraftulykke er defineret af Det Internationale Atomenergiagentur som en hændelse, der har alvorlige konsekvenser for personer, miljø eller for anlægget. Eksemplerne omfatter dødelig påvirkning af individer, større udslip af radioaktivitet i miljøet eller nedsmeltning af reaktorkernen."[1] Det primære eksempel på en "større kernekraftulykke" er en ulykke hvor reaktorkernen beskadiges og der sker større udslip af radioaktivitet, som Tjernobylulykken i 1986.
De alvorligste kendte kernekraftulykker er:
- 2011 Fukushima I-ulykkerne, INES 5 (pt 19. marts 2011), INES-7 midt april 2011[2]
- 2002 Davis-Besse-uheldet, INES 3
- 1999 Tokaimuraulykken, INES 4
- 1986 Tjernobylulykken, INES 7
- 1979 Three Mile Island-ulykken, INES 5
- 1961 K-19-ulykken
- 1957 Sverdlov-ulykken
- 1957 Windscale-ulykken, også kendt som Sellafield og Seascale
Referencer
- ^ Staff, IAEA, AEN/NEA. (PDF) (engelsk). Vienna, Austria: International Atomic Energy Agency. s. 184. Hentet 2010-07-26.
{{cite book}}: Tjek|url=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ 12. apr 2011, ing.dk: Japan opgraderer atomkraftulykke til højeste niveau (Webside ikke længere tilgængelig), TOKYO, April 12, Kyodo: Japan raises nuke accident severity level to highest 7 from 5
 | Spire Denne artikel om ulykker og katastrofer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |