Kemijoki

I dagens verden er Kemijoki et emne, der har fået relevans på forskellige områder. Fra uddannelse til teknologi, gennem politik og sundhed, har Kemijoki fanget forskellige aktørers opmærksomhed og har skabt en bred debat i samfundet. Som tiden skrider frem, bliver det tydeligt, at Kemijoki er et problem, der ikke kan ignoreres, da dets indvirkning er mere og mere mærkbar i folks daglige liv. I denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Kemijoki, for at forstå dets betydning og de implikationer, det har i vores nuværende virkelighed.

Kemijoki
Kemijoki ved Muurola, omkring 30 kilometer nedenfor Rovaniemi. Floden er her 2–4 kilometer bred
Overblik
Land(e) Finland
Geografi
UdspringNær Sokoskisøen og den russiske grænse i den nordøstlige del af Finland
UdmundingBotniske Bugt ved byen Kemi
Fysiske kendetegn
Længde550 km
Middelvandføring538 /s
Afvandingsareal50.910 km²

Kemijoki eller Kemifloden er den længste flod i Finland med en længde på 550 km. Den løber gennem søen Kemiträsk (Kemijärvi) og byen Rovaniemi før den munder ud i Botniske Bugt ved byen Kemi, lidt øst for grænsen til Sverige.

Jätkänkynttilä broen af Rovaniemi

Ved søen Kemiträsk (Kemijärvi) får Kemifloden tilløb fra bifloden Kitinen, som kommer fra nord fra søen Lokkaträsk (Lokkajärvi). Ved Rovaniemi løber bifloden Ounasjoki sammen med Kemijoki.

Regulering

Det første vandkraftværk langs Kemifloden blev bygget i 1946 ved Isohaara, og nu er der bygget 15 vandkraftværker ved floderne. Kraftværkerne ejes af Kemijoki Oy og Pohjolan Voima Oy og har en samlet effekt på 1.058 MW.

I 2003 producerede kraftværkerne i alt 4,3 TWh, som er omtrent 34,5 % af den totale vandkraftproduktion i Finland. I 2010 var produktionen 4,63 TWh, hvilket er lavere end i topårene 2008-2009.

Vandkraftværkerne langs Kemifloden, regnet ovenfra og ned ad flodsystemet, er:

Kitinen
Kemijoki

Eksterne kilder/henvisninger

65°51′N 24°36′Ø / 65.850°N 24.600°Ø / 65.850; 24.600