I dagens verden er Kauhaneva–Pohjankangas Nationalpark et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker over hele kloden. Dens relevans og virkning er blevet genstand for diskussion og analyse på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Da Kauhaneva–Pohjankangas Nationalpark fortsat er et varmt emne, er dets indflydelse og konsekvenser fortsat genstand for forskning og debat. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Kauhaneva–Pohjankangas Nationalpark, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, med det formål at kaste lys over dette fascinerende fænomen.
Kauhaneva–Pohjankangas National Park | |
---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
![]() Moseområdet Kauhaneva | |
Beliggenhed i Finland | |
Sted | Finland |
Koordinater | 62°10′45″N 22°24′23″Ø / 62.17917°N 22.40639°Ø |
Etableret | 1982 |
Besøgende | 6300 (2015[1]) |
Styrende organ | Metsähallitus |
www.outdoors.fi/kauhaneva-pohjankangasnp |
Kauhaneva – Pohjankangas Nationalpark (finsk: Kauhanevan–Pohjankankaan kansallispuisto) er en nationalpark i kommunerne Kauhajoki og Karvia i Södra Österbotten og Satakunta i Finland . Parken blev grundlagt i 1982 og dækker 57 km2. Den består af sumpområder og moser, spredt omkring den 16,3 km2 store Kauhaneva mose.
I 2004 blev parken medtaget vådområder af international betydning under Ramsar-konventionen. Området er også en del af EUs Natura 2000-netværk af beskyttede områder.[2]
![]() |
Området Kauhaneva – Pohjankangas er en del af den sydvestlige region i afvandingsområdet til Suomenselkä. Jorden er for det meste tørv og grundfjeldet består af porfyrisk granit . [2]
De nordlige dele af Kauhaneva er 170 til 177 meter over havets overflade. De sydlige og vestlige dele er ca. 160 moh.