Kapoktræ-slægten
I denne artikel skal vi udforske og dykke ned i emnet Kapoktræ-slægten, og undersøge dets indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Kapoktræ-slægten har været genstand for interesse og debat i de senere år, og dets relevans vokser fortsat i dagens verden. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge både de positive og negative aspekter af Kapoktræ-slægten, dets indflydelse i forskellige sammenhænge, og hvordan det former og driver ændringer i vores miljø. Med et kritisk og objektivt blik søger vi at belyse denne problemstilling, der påvirker vores dagligdag så meget.
| Kapoktræ-slægten | |
|---|---|
 Kapoktræ (Ceiba pantandra). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malvales (Katost-ordenen) |
| Familie | Malvaceae (Katost-familien) |
| Slægt | Ceiba |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kapoktræ-slægten (Ceiba) er udbredt med arter i Vestafrika, på Bahamaøerne, i Caribien, Mellem- og Sydamerika samt Sydøstasien. Nylige botaniske undersøgelser viser, at slægten Chorisia skal indordnes i denne slægt, sådan at antallet af arter ligger omkring 20. Det er store stedsegrønne træer med høje grenløse stammer og skærmagtige kroner. Arterne har ofte kraftigt udviklede 'brætrødder'.
Nedenfor nævnes kun den ene art af kapoktræ, som har haft økonomisk betydning i Danmark, nemlig som fyld i madrasser og puder[1].
Under besættelsen, hvor Danmark var afskåret fra at importere kapok, høstede man nogle steder dunhammer og brugte dette naturmateriale som erstatning for kapok. I dag har kapok fået en renæssance som fyld i økologiske og allergivenlige dyner, puder og madrasser.
| Arter |
- Kapoktræ (Ceiba pentandra).
Noter
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |