Nu om dage er Kalle Svensson et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Kalle Svensson blevet et interessepunkt for et stort antal mennesker rundt om i verden. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen er Kalle Svensson blevet et emne, der fortsætter med at generere debat og analyser. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af Kalle Svensson og dets indvirkning på nutidens samfund, samt de mulige fremtidige implikationer, det kan have.
Kalle Svensson | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Født |
11. november 1925 ![]() Kviinge församling, Sverige ![]() | ||
Død |
15. juli 2000 (74 år) ![]() Helsingborgs Gustav Adolfs församling, Sverige ![]() | ||
Statsborger |
Sverige ![]() | ||
![]() |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Fodbold | ||
Deltager for Sverige | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | Helsinki 1952 | Mænd |
VM | ||
Bronze | Brasilien 1950 | Mænd |
Sølv | Sverige 1958 | Mænd |
Karl-Oskar "Kalle" Svensson (født 11. november 1925, død 15. juli 2000) var en svensk fodboldspiller, der som målmand på det svenske landshold var med til at vinde sølv ved VM i 1958 på hjemmebane.
Svensson spillede på klubplan det meste af sin karriere hos Helsingborgs IF, som han var tilknyttet i sammenlagt 16 sæsoner.[1]
I 1952 blev Svensson kåret til Årets fodboldspiller i Sverige.[2]
Han fik landsholdsdebut i en B-landskamp i 1945 mod Danmark, og var i 1946 udtaget til A-landsholdet, men blev forhindret på grund af sygdom. Han var også udtaget til truppen til OL i 1948 i London, men fik der ikke spilletid og dermed ikke guldmedalje, som kun blev givet til de spillere, der spillede i turneringen.[3]
Han fik først A-landsholdsdebut i 1949, men derpå spillede han 72 landskampe til og med VM i 1958.[1][4]
Han var således med til at vinde bronze ved VM i 1950, hvor han spillede så godt, at han fik tilnavnet Rio-Kalle.[5] To år senere var han igen med det svenske landshold til OL, denne gang i Helsinki, hvor han var med til at vinde bronzemedaljer.[3]
Han sluttede sin karriere ved VM på hjemmebane i 1958, hvor spillede alle fem kampe, der førte til de svenske sølvmedaljer.[1] Han blev i 1956 den svensker, der havde spillet flest landskampe. Rekorden blev udbygget, til han stoppede, og den blev først overgået i 1963.[5]