I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Kalaha, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Kalaha spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem detaljeret og indsigtsfuld analyse vil vi søge at optrevle dens mange facetter og forstå betydningen Kalaha har i dagens verden. Forbered dig på at begive os ud på en opdagelsesrejse, mens vi dykker ned i de mysterier og vidundere, som Kalaha har at byde på.
Kalaha er et spil i mancala-familien. Mancala-spil stammer oprindeligt fra oldtidens Nordafrika. Man har fundet mancala-spil lavet af ler med små tilfældige sten, og man har fundet smukt udskårne spil i eksotiske træsorter og stenarter. Den variant af mancala som vi kender som Kalaha blev "opfundet", eller formaliseret, i 1940 af amerikaneren William Julius Champion Jr.
Spillet spilles af 2 spillere og består af 12 spilfelter og 2 målfelter. Hver spiller har 6 spilfelter og 1 målfelt. Spillet varer ca. 10 minutter.
| Spiller 1's side | |||||||||
| Spiller 1's målfelt | 0 | o | o | o | o | o | o | 0 | Spiller 2's målfelt |
| o | o | o | o | o | o | ||||
| Spiller 2's side | |||||||||
Før spillets start putter man seks kugler i hvert spilfelt. Der findes variationer hvor man bruger tre, fire eller fem kugler i hvert spilfelt.
På skift tager en spiller alle kuglerne fra et af sine felter og putter en i hvert af de efterfølgende felter mod uret rundt. Man putter i sit eget målfelt men ikke modstanderens. Ender den sidste kugle i ens eget målfelt, får man en ny tur. Ender sidste kugle i et af ens egne spilfelter og er dette tomt, må man tage alle kuglerne i modstanderens spilfelt overfor og putte i ens eget målfelt. Derefter er turen slut.
Spillet slutter, når alle felter på ene side er tomme. Den spiller, som stadig har kugler på egne spilfelter, tager disse og putter dem i eget målfelt.
Vinderen er den der har flest kugler i målfeltet.