Kålroe
I dagens verden er Kålroe blevet et emne af stor relevans og kontrovers. I årtier nu har Kålroe fanget opmærksomheden hos både eksperter og neofytter, hvilket har skabt ophedede debatter og lidenskabelige reaktioner. Virkningen af Kålroe er ubestridelig og påvirker så forskellige aspekter som økonomi, politik, videnskab og kultur. Uanset hvilket perspektiv det angribes fra, er Kålroe blevet et allestedsnærværende fænomen, der kræver at blive analyseret omhyggeligt. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Kålroe og søge at kaste lys over dets implikationer og udfordringer.
| Kålroe | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Brassica (Kål) |
| Art | B. napus(Raps) |
| Varietet | |
| Brassica napus var. napobrassica | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kålroe eller kålrabi (Brassica napus var. napobrassica)[1] er en grøntsag og foderplante med en fast, gullig eller hvid rodstok, oprindelig opstået som en krydsning mellem havekål og majroe.
Anvendelse
Kålroen er velegnet til madlavning, smagen er mild og kålagtig. Den anvendes også som kreaturfoder.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi 150 kJ, kostfibre 2,7 g, fedt 0,2 g. Indeholder en del A og C vitamin.
I Sønderjylland har kålroen fået et dårligt ry, fordi man dér måtte overleve Første Verdenskrig på en diæt, som ikke bestod af meget andet.
Referencer
- ^ Kålrabi (kålroe) Fødevaredatabanken, foodcomp.dk
Kilder
- kål i Den Store Danske på Lex.dk
 | Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |