I denne artikel skal vi udforske virkningen af Judith Andersen i vores nuværende samfund. Fra dets oprindelse til dets udvikling har Judith Andersen spillet en nøglerolle i forskellige aspekter af vores daglige liv. Gennem historien har Judith Andersen været en kilde til debat og interesse, vækket passioner og skabt refleksioner over dens indflydelse på forskellige områder. Gennem denne artikel vil vi analysere relevansen af Judith Andersen i dag, og hvordan det har formet vores opfattelser, adfærd og beslutninger. Derudover vil vi undersøge forskellige perspektiver vedrørende Judith Andersen, og præsentere en omfattende og kritisk vision, der inviterer til refleksion og dyb analyse af dens rolle i vores samfund.
Judith Andersen | |
---|---|
Født | 16. november 1951 (73 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | roning ved Sommer-OL 1976 - Damernes firdoble sculler ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Judith Andersen (nu Judith Lyster,[1] født 16. november 1951 i Købehavn[2]) er en tidligere dansk roer.
Judith Andersen var medlem af Roskilde Roklub. Hun vandt danmarksmesterskabet i singlesculler i 1969 og flere andre mesterskaber i dobbeltfirer og dobbeltsculler i 1970'erne.[3]
Judith Andersen deltog i Sommer-OL 1976 i Montreal i dobbeltfirer med styrmand. Båden blev nr. 6 i finalen.[2] Det var første gang der blev konkurreret i roning for kvinder ved et OL.[1] De øvrige roere i båden var Else Mærsk, Ribe Roklub, Karen Margrethe Nielsen, Fredericia og Kirsten Thomsen, Lyngby Dameroklub. Kirsten Plum, Lyngby Dameroklub var styrmand.[3]
Andersen var Danmarks fanebærer ved åbningsceremonien til OL i 1976 og den første danske kvindelige fanebærer til et OL.[4] Dansk Idrætsforbund udtalte da hun blev udpeget til fanebærer at "hun er høj, nordisk af udseende, og har en flot gang".[3]
Senere har Judith Andersen virket som national og international banedommer ved roning i over 25 år.[3][5]