Jonas Lie (forfatter)

Jonas Lie (forfatter) er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Med sin relevans og aktualitet er det blevet et emne af almen interesse for en bred vifte af målgrupper. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på forskellige områder har Jonas Lie (forfatter) skabt debat og refleksion i forskellige sektorer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Jonas Lie (forfatter) og dens indflydelse på vores daglige virkelighed.

Jonas Lie
Norsk litteratur
19. århundrede
Fra Illustreret Tidende, årgang 50, nr. 1, 1908
Personlig information
Født6. november 1833
Hokksund, Norge Rediger på Wikidata
Død5. juni 1908 (74 år)
Sandvika, Norge Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
GenreRomaner
Noveller
Digte
Litterær bevægelseDet Moderne Gennembrud
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er flere personer med dette navn, se Jonas Lie.
Jonas Lie

Jonas Lie (6. november 1833 – 5. juni 1908) var en norsk forfatter, der blev kaldt "hjemmets digter" og er sammen med Bjørnstjerne Bjørnson, Alexander Kielland og Henrik Ibsen kendt som en af "de fire store" forfattere fra den norske realisme.

Han var embedsmandssøn og voksede op i Hokksund og i Tromsø fra han var fem år gammel. I 1846 blev Jonas sendt til Fredriksvern for at uddanne sig til flådeofficer, men måtte afbryde studiet, fordi han var nærsynet. Han tog en juridisk embedseksamen i 1858 og giftede sig med sin kusine Thomasine Lie i 1859. Parret fik fem børn, hvoraf to døde unge. Jonas mødte Bjørnstjerne Bjørnson på Heltbergs studentfabrikk, og de blev nære venner. Han slog sig ned som sagfører på Kongsvinger, men spekulerede i trælast og fik store økonomiske problemer. Han var forlægger og skrev digte. Men det var først da han flyttede til Kristiania (nu Oslo) at han begyndte at skrive for alvor. Lie var en mystiker og troede på hemmelighedsfulde kræfter i menneskesindet. Jonas og Thomasine boede mange år i Tyskland og i Paris (1882–1906). De flyttede tilbage til Norge i 1906. Han boede i Oslo i 3 år, hvor han skrev 23 noveller som aldrig blev udgivet.

22. juli 1906 flyttede Thomasine og Jonas Lie ind i et hus i Stavern. Det fik navnet Elisenfryd efter et landsted som Lies bestefar havde i Trøndelag.

Han var onkel til forfatteren Bernt Lie, far til forfatteren Erik Lie. Han må ikke forveksles med barnebarnet med samme navn, Jonas Lie, nazistisk politiminister under anden verdenskrig.

Værker

Lie udmærkede sig først og fremmest som romanforfatter og var nyskabende både tematisk som formmæssigt. Frem for alt var han sømandslivets digter i norsk litteratur, og desuden indførte han den impressionistiske stil, som fx findes i mesterværket «Familien på Gilje» (1883).

Af sømandslivsfortællinger kan nævnes «Lodsen og hans hustru» (1874) samt «Gaa Paa!» (1882). Han skrev desuden socialt radikale familieromaner, hvor han satte «problemer under debat», som for eksempel kvindens stilling («Familien på Gilje» (1883) samt «Kommandørens døtre» (1886)).

Ubevidste kræfter, drifter, psykologisk dybdeboring samt det mystiske («Onde Magter» 1890 samt «Trold» 1891–1892) optog ham også.

Lie var en mangfoldig forfatter, liberal og moderne, men også stærkt traditionsbunden.

Udmærkelser

Kongen Oscar II tildelte 21. januar 1904 Lie Storkors af St. Olavs Orden «for udmærket virksomhed som digter».

Mange veje er opkaldt efter Jonas Lie. I Norge findes Jonas Lies vei i Bergen, Dammen, Larvik, Tønsberg og Kongsberg. Jonas Lies gate i Lillestrøm, Tromsø, Stavanger, Skien og Sandnes.

I Tyskland findes Jonas-Lies-Straße i Brankenfelde og Berlin.

I Danmark findes Jonas Lies vej i Sulsted og i Søborg.

Bibliografi

  • Digte (1866)
  • Den Fremsynte (1870)
  • Tremasteren Fremtiden (1872) [1]
  • Fortællinger og Skildringer fra Norge (1872)
  • Lodsen og hans Hustru (1874)
  • Faustina Strozzi (1875)
  • Thomas Ross (1878)
  • Adam Schrader (1879)
  • Grabows Kat (1880)
  • Rutland (1880)
  • Gaa Paa! (1882)
  • Livsslaven (1883)
  • Familien paa Gilje (1883)
  • En Malstrøm (1884)
  • Otte Fortællinger (1885)
  • Kommandørens Døtre (1886)
  • Et Samliv (1887)
  • Majsa-Jons (1888)
  • Digte (1889)
  • Onde Magter (1890)
  • Trold (1891)
  • Niobe (1893)
  • Lystige Koner (1894)
  • Naar Sol gaar ned (1895)
  • Dyre Rein (1896)
  • Lindelin (1897)
  • Faste Forland (1899)
  • Wullfie og Compani (1900)
  • Naar Jerntæppet falder (1901)
  • Ulfvungerne (1903)
  • Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn! (1905)
  • Havets Fantasier (Udkom efter hans død, 1909)

Noter

  1. ^ Tremasteren Fremtiden i udgave fra 1918

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne norske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi