Johannes Meyer

Nu om dage er Johannes Meyer et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Vigtigheden af ​​Johannes Meyer er blevet diskuteret og undersøgt bredt af eksperter i forskellige discipliner, hvilket har vakt interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af ​​Johannes Meyer på vores daglige liv, og analysere dens implikationer på forskellige områder af samfundet. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i den globale økonomi er Johannes Meyer blevet et centralt emne for debat og forskning. Tag med os på denne rejse gennem de forskellige facetter af Johannes Meyer og opdag dets betydning i nutidens verden.

Ikke at forveksle med Johannes Mejer.

Johannes Meyer
Johannes Meyer. Fotograf ukendt.
Personlig information
Fulde navn	Johannes Siegfred Meyer
Født	28. maj 1884(1884-05-28)[1] Skodsborg
Død	4. november 1972 (88 år) København
Nationalitet	Dansker
Ægtefælle	Dagny Heckscher (gift 1909) Harriet Kirstine Rasch (gift 1917) Oda Erika Sedlazeck (gift 1932)
Beskæftigelse	Skuespiller
Aktive år	1905-?

Johannes Siegfred Meyer (født 28. maj 1884 i Skodsborg, død 4. november 1972 på Sankt Josephs Hospital i København) var en dansk skuespiller. Han medvirkede i talrige film og var gift tre gange. Han var bror til grundlæggeren V.H. Meyer.

Han debuterede i 1905 på Dagmarteatret, hvor han var ansat frem til 1907. Herefter fulgte perioder på Folketeatret 1907-1916, Det Ny Teater 1916-1918 og igen på Dagmarteatret 1918-1926. Endelig var han tilknyttet Det kongelige Teater 1941-1953 og herefter gæsteoptrædener på teatret.

I 1953 fik Johannes Meyer bevilling til at drive biografen Regina i Århus og fra 1960 Metropol biografen i København.

Han blev Ridder af Dannebrog 1946, Dannebrogsmand 1950, modtog Ingenio et arti 1955 og fik Storkorset 1964. Han er dermed den hidtil højest dekorerede danske skuespiller.

Meyer er begravet på Vestre Kirkegård.^[2]

Filmografi

• Den farlige Leg - 1911
• Du skal ære din Hustru – 1925
• De blaa drenge – 1933
• Så til søs – 1933
• Flugten fra millionerne – 1934
• Lynet – 1934
• Nøddebo Præstegård – 1934
• Skaf en sensation – 1934
• De bør forelske Dem – 1935
• Rasmines bryllup – 1935
• Giftes-nej tak – 1936
• Inkognito – 1937
• Plat eller krone – 1937
• Alarm – 1938
• Under byens tage – 1938
• En lille tilfældighed – 1939
• Nordhavets mænd – 1939
• Skilsmissens børn – 1939
• I de gode gamle dage – 1940
• Jeg har elsket og levet – 1940
• Sommerglæder – 1940
• Gå med mig hjem – 1941
• Tag det som en mand – 1941
• Tag til Rønneby kro – 1941
• Frøken Kirkemus – 1941
• Afsporet – 1942
• Lykken kommer – 1942
• En pige uden lige – 1943
• Erik Ejegods pilgrimsfærd – 1943
• Hans onsdagsveninde – 1943
• Mine kære koner – 1943
• Teatertosset – 1944
• Besættelse – 1944
• Det bødes der for – 1944
• Det kære København' – 1944
• Mit liv er musik – 1944
• Otte akkorder – 1944
• I går og i morgen – 1945
• Mani – 1947
• Røverne fra Rold – 1947
• Soldaten og Jenny – 1947
• Støt står den danske sømand – 1948
• Mens porten var lukket – 1948
• Hvor er far? – 1948
• For frihed og ret – 1949
• De røde heste – 1950
• Historien om Hjortholm – 1950
• Café Paradis – 1950
• Mosekongen – 1950
• Dorte – 1951
• Fodboldpræsten – 1951
• Som sendt fra himlen – 1951
• Fra den gamle købmandsgård – 1951
• Mød mig på Cassiopeia – 1951
• Det sande ansigt – 1951
• Frihed forpligter – 1951
• Vejrhanen – 1952
• Husmandstøsen – 1952
• Det store løb – 1952
• Ta' Pelle med – 1952
• To minutter for sent – 1952
• Vi arme syndere – 1952
• Avismanden – 1952
• Det gælder livet – 1953
• Den gamle mølle på Mols – 1953
• Hejrenæs – 1953
• Vi som går køkkenvejen – 1953
• Min søn Peter – 1953
• Hendes store aften – 1954
• Sukceskomponisten – 1954
• Kongeligt besøg – 1954
• Tre finder en kro – 1955
• Blændværk – 1955
• Styrmand Karlsen – 1958
• Krudt og klunker – 1958
• Ballade på Bullerborg – 1959
• Flemming og Kvik – 1960
• Ullabella – 1961
• Landsbylægen – 1961
• Det stod i avisen – 1962
• Støvsugerbanden – 1963
• Hvis lille pige er du? – 1963
• Tine – 1964
• Døden kommer til middag – 1964
• Den røde kappe – 1967

Referencer

1. ^ Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 1. november 1905. Station 3 (Sankt Annæ, Øster og Vester). Filmrulle 0018. Registerblad 2123.
2. ^ Johannes Meyer på gravsted.dk

Eksterne henvisninger

• Johannes Meyer på Internet Movie Database (engelsk)
• Johannes Meyer på Filmdatabasen
• Johannes Meyer på danskefilm.dk
• Johannes Meyer på danskfilmogtv.dk
• Johannes Meyer på Scope
• Johannes Meyer på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Johannes Meyer på AlloCiné (fransk)
• Johannes Meyer på The Movie Database (engelsk)

Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.