Johannes Juul
I dagens verden er Johannes Juul blevet et emne af stor betydning og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Fra amatører til eksperter har Johannes Juul fanget opmærksomhed og skabt debat på flere områder af samfundet. Dens indvirkning har overskredet geografiske og kulturelle barrierer og er genstand for undersøgelse og analyse i forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Johannes Juul, fra dets oprindelse og udvikling til dets implikationer og mulige fremtidige udviklinger. Uanset om det er et historisk fænomen, en relevant figur eller et aktuelt emne, repræsenterer Johannes Juul et samlingspunkt for udveksling af ideer og viden, og det er nødvendigt at forstå det i sin helhed for at kontekstualisere dets relevans i vores samfund.
| Johannes Juul | |
|---|---|
| Født | 27. oktober 1887  Ormslev, Danmark |
| Død | 5. november 1969 (82 år) Haslev, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Designer, ingeniør |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Juul (27. oktober 1887 i Ormslev – 5. november 1969 i Haslev) var en dansk opfinder og vindmøllepioner. Han betragtes som en af pionererne inden for moderne vindmølle teknologi.
Uddannelse
Juul blev udlært som landlig elektriker i 1904 på Askov Højskole hvor Poul la Cour afholdt det første ”vindelektriker” kursus. Johannes Juul blev i 1914 autoriseret el-installatør, og han drev selvstændig installatørvirksomhed i Køge fra 1915 – 1926.
SEAS
I 1926 blev han ansat af elselskabet SEAS med den betingelse, at han skulle have lov til at foretage uafhængig forskning inden for de rammer, som SEAS kunne tilbyde ham.
Opfindelser
I begyndelsen af 1930'erne arbejdede han med at forbedre elektriske kogeapparater, det førte frem til opfindelsen af et egentligt lavvoltskomfur, som blev fabrikeret hos firmaet LK. Hans opfindelse af bl.a. lavvoltskomfuret i 1934 gjorde at han i 1940 blev optaget i Ingeniør-Sammenslutningen og dermed kunne kalde sig ingeniør på trods af at han var selvlært.
Anden verdenskrig
Under 2. verdenskrig opstod der forsyningsproblemer med kul og olie.
Selv efter afslutningen på krigen var der stadig knaphed på disse ressourcer.
Vindmøller
Johannes Juul foreslog SEAS, at han begyndte at eksperiementere med el-genererende vindmøller. Den første blev opstillet ved Vester Egesborg i 1950 og havde en generatoreffekt på 10 kW. Den næste blev opstillet i 1952 på Bogø og havde en generatoreffekt på 45 kW.
På baggrund af Juuls erfaringer blev der i regi af Danske Elværkers Forening men under Juuls ledelse i 1957 færdigstillet en tredje forsøgsmølle ved Gedser på 200 kW generatoreffekt.
Gedsermøllen kørte i 10 år og viste sig i 1970'erne, at være verdens eneste store vekselstrømsvindmølle, der havde kørt i 10 år uden at rive sig selv i stykker.
Møllehatten samt to restaurerede vinger fra Gedsermøllen er i dag opstillet på Elmuseet ved Tange, hvor tilblivelseshistorien bag er en del af museets formidling. Den tredje vinge er opbevaret på museets magasin.