Johannes Britze
I dagens verden er Johannes Britze blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Vigtigheden af Johannes Britze har overskredet alders-, køns- og kulturbarriererne og har fanget både forskeres, fagfolks, entusiasters og nysgerriges opmærksomhed. Siden dets fremkomst har Johannes Britze haft en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af samfundet, lige fra den måde, vi kommunikerer på, til den måde, vi udfører vores daglige aktiviteter på. I denne artikel vil vi i dybden undersøge virkningen af Johannes Britze på forskellige områder og dens relevans i den moderne verden.
| Johannes Britze | |
|---|---|
| Født | 19. februar 1895  Berlin, Tyskland |
| Død | 22. juli 1960 (65 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Peter Rostrup Bøyesen, Viggo Johansen, Harald Hansen |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, designer |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes August Marius Britze (19. februar 1895 i Berlin – 22 juli 1960 i København) var en tysk-dansk gravør, grafiker, maler og skulptør. Han er primært kendt som våbenmaler og ekslibriskunstner.
Britze var søn af gravøren Friedrich Britze og flyttede med sine forældre til København 1910. Han gik på Det tekniske Selskabs Skole i København 1911-1914 samt på Kunstakademiet 1914 og 1918-1920. Han graverade samtlige danske frimærker mellem 1933-1944.
Britze blev i 1940 ansat som Ordenskapitlets våbenmaler. Han har også bidraget til Danmarks Adels Aarbog. Britze blev, formentligt på grund af hans tyske oprindelse, afskediget i 1945. Han var i maj 1945 arresteret og tilbageholdt i mindre end et døgn.[1]
Kilder
- ^ Omtale i illegale presse, illegalpresse.dk, december 1942
 | Spire Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |