I dag er Johanne Buchardt et yderst relevant emne, der skaber interesse og debat på forskellige områder. Med tidens gang er Johanne Buchardt blevet stadig vigtigere i dagens samfund, og dets indflydelse er mærkbar i forskellige aspekter af dagligdagen. Fra den personlige sfære til arbejdssfæren har Johanne Buchardt vist sig at være et emne, der ikke går ubemærket hen og vækker interesse hos eksperter, akademikere og folk generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Johanne Buchardt, såvel som dets indflydelse på nutidens samfund.
Johanne Buchardt | |
---|---|
Født | 13. november 1903 ![]() Skive, Danmark ![]() |
Død | 16. juni 1948 (44 år) ![]() Skive, Danmark ![]() |
Gravsted | Skive Kirke ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Johanne Elvira Buchardt (født 13. november 1903 på Skive Fattiggård i Skive[1], død 16. juni 1948 samme sted[2][3]) var en dansk forfatter.
Johanne Elvira Buchardt blev født på Skive fattiggård i 1903 - hun var 3. generation på Skive fattiggård, og dette kom til at præge hende resten af livet. Moderen Johanne Elisabeth Buchardt var fabriksarbejderske, mens Johannes far var cigarmager. Johanne kendte ikke faderen, men var en ud af 6 børn som moderen fik med 3 forskellige mænd. 6 måneder gammel blev Johanne sat i pleje hos Anton Godsk; skrædder i Vejby, hvor hun voksede op. Her fik hun mulighed for at tegne, læse og komme i skole.[4]
Som barn i mellemkrigstiden havde hun kun den almindelige skolegang at trække på. Men som ung havde hun en glubende appetit på bøger, og som voksen uddannede hun sig selv, ved om natten, at læse historie og kunsthistorie. Især de moderne danske klassikere som Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen og Jakob Knudsen havde hendes store interesse.
Johanne kom ud at tjene som 14-årig og havde forskellige jobs: malkepige, tallerkenvasker, ung pige i huset og husassistent på flere pensionater. Senere arbejdede hun som syerske sammen med sin plejesøster Marianne Godsk i Rødding. Hun begyndte samtidig at skrive og debuterede med novellen “En pige går forbi” i Skive Folkeblad i 1936 - 33 år gammel.
Hendes gennembrud kom i 1941 med romanen ‘Født til gråd', som hun færdiggjorde i 1939. Johanne var yderst produktiv og skrev 6 romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og hendes romaner blev solgt i stort oplag. De blev oversat til flere sprog og i 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen “Der går ingen vej tilbage”[5]. I dag er hun glemt af de fleste.[6]
Johannes produktivitet blev drevet af hendes mani og hun led af svære depressioner, der ledte op til at hun tog sit eget liv den 16. juni 1948 - kun 45 år gammel.
Johanne Buchardt brugte sit eget liv som inspiration til sine romaner. Det kom til udtryk ved at hun skrev om hverdagsmenneskets vilkår og miljø og beskrev den verden, hun kendte bedst til; hverdagen - set fra en kvindes synsvinkel. Hendes værker havde en tone af tomhed, mangel og depression - måske som følge af hendes opvækst og liv.[7] De seks romaner viser samlet den moderne kvindes liv i forskellige faser fra barn til moderne kvinde. Samtidig udgør de en afsøgning af historiens gang og de heraf ændrede livsbetingelser, sociale mønstre og værdier. Johanne Buchardt beskriver sin generations rodløshed som følge af overgangen fra almuekulturens faste rammer og forestillinger, til det moderne bylivs frihed og anonymitet. Hendes forfatterskab beskrev de små ting i hverdagen og de store spørgsmål i tilværelsen.
Hun boede ved sin død i en almennyttig lejlighed i Ringparken 1B i Skive.
Artiklen om Johanne Buchardt kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |