Johann Voldemar Jannsen
I denne artikel vil vi fuldt ud udforske den fascinerende verden af Johann Voldemar Jannsen og dens indflydelse på det moderne samfund. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling vil vi analysere, hvordan Johann Voldemar Jannsen har påvirket og transformeret forskellige aspekter af vores daglige liv. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Johann Voldemar Jannsen, samt dets mulige implikationer for fremtiden. Gennem dette forfatterskab vil vi begive os ud på en opdagelses- og refleksionsrejse omkring Johann Voldemar Jannsen, med det formål bedre at forstå dets relevans i nutidens verden.
| Johann Voldemar Jannsen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. maj 1819  Vana-Vändra vald, Estland |
| Død | 13. juli 1890 (71 år) Tartu, Estland |
| Gravsted | Raadi kirkegård |
| Børn | Harry Jannsen[1], Lydia Koidula |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Journalist, kulturaktivist, forfatter, lærer, digter |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Voldemar Jannsen (født 16. maj 1819 i Vana-Vändra i Pärnumaa, død 13. juli 1890 i Tartu) var en estisk journalist og digter.
Han skrev teksten til Estlands nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, og var far til digteren Lydia Koidula. Som leder af organisationen som arrangerede den første landsdækkende sangfestival i Tartu i 1869, spillede Jannsen en vigtig rolle i vækkelsen af estlændernes nationalfølelse.
