Denne artikel vil behandle emnet Johann Christoph Gatterer, som har vakt stigende interesse i den seneste tid. Fra forskellige perspektiver og tilgange har dette emne skabt debatter og refleksioner inden for forskellige områder, såsom samfund, kultur, politik, økonomi og videnskab. Dets implikationer, dets udvikling over tid og dets relevans i dag vil blive udforsket med det formål at tilbyde en omfattende og detaljeret vision af Johann Christoph Gatterer. Dets forskellige dimensioner vil blive undersøgt og analyseret dets konsekvenser, dets indflydelse på det globale niveau og dets fremtidige fremskrivning. Formålet er gennem en dyb og udtømmende analyse at bidrage til forståelsen og viden om Johann Christoph Gatterer og dermed berige debatten og refleksionen omkring dette emne af utvivlsomt betydning.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Johann Christoph Gatterer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. juli 1727 ![]() Lichtenau, Bayern, Tyskland ![]() |
Død | 5. april 1799 (71 år) ![]() Göttingen, Niedersachsen, Tyskland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universität Altdorf ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, heraldiker ![]() |
Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen ![]() |
Signatur | |
Information med symbolet ![]() |
Johann Christoph Gatterer (13. juli 1727 ved Nürnberg - 5. april 1799 i Göttingen) var en tysk historiker.
Gatterer, der var professor ved Göttingens Universitet siden 1759, var universalhistoriker og anvendte i sine skrifter først den synkronistiske metode.
I 1764 stiftede Gatterer det Historische Institut i Göttingen.
Hans vigtigste universalhistoriske værker er:
Gatterer indså hjælpevidenskabernes betydning for det historiske studium og udgav flere lærebøger:
alle i sin tid meget benyttede og banebrydende i sin art.