Johann Anton Leisewitz
I dag er Johann Anton Leisewitz et emne af stor relevans og interesse for samfundet generelt. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Johann Anton Leisewitz blevet et stadig vigtigere emne på forskellige områder, fra politik til videnskab. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter relateret til Johann Anton Leisewitz, fra dets oprindelse og udvikling til dets virkning i dag. Derudover vil vi analysere de forskellige perspektiver og meninger om Johann Anton Leisewitz, for at tilbyde en komplet og objektiv vision af dette emne, der er så relevant i dag.
| Johann Anton Leisewitz | |
|---|---|
.png)
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. maj 1752  Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
| Død | 10. september 1806 (54 år) Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Martinifriedhof |
| Ægtefælle | Sophie Leisewitz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Medlem af | Göttinger Hainbund, Argonauten-Orden |
| Beskæftigelse | Juridisk digter, jurist, forfatter, digter |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Anton Leisewitz (født 9. maj 1752 i Hannover, død 10. september 1806 i Braunschweig) var en tysk jurist og digter, der var en central digter under Sturm und Drang-perioden. Han er bedst kendt for skuespillet Julius von Tarent (1776), der inspirerede Friedrich Schillers Die Räuber.[1]
Han var en ven af Eschenburg, Moses Mendelssohn, Lessing, Nicolai, Herder og Goethe.
Han blev gift med Sophie Marie Katharina Seyler (1762–1833) i Hamburg i 1781. Hun var datter af den schweiziske teaterdirektør Abel Seyler. Sophies bror var bankieren Ludwig Edwin Seyler (1758–1836), chef for Berenberg Bank.[2]
Kilder
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |