Denne artikel vil behandle emnet Johan de Kock fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dag. Dens indvirkning på forskellige områder vil blive analyseret, såvel som dens udvikling over tid. Nyere undersøgelser og forskning vil blive præsenteret, der belyser Johan de Kock og dets implikationer for samfundet. Ligeledes vil mulige fremtidige implikationer blive diskuteret, og nye studieområder relateret til Johan de Kock vil blive udforsket. Denne artikel søger at give et samlet overblik over Johan de Kock og fremme debat om dets betydning og betydning i den moderne verden.
Johan de Kock | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Johannes de Kock | ||
Født |
25. oktober 1964 (60 år)![]() | ||
Højde | 190 cm. | ||
Position | Forsvarer | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1984-1987 | FC Groningen | 77 | (24) |
1987-1994 | FC Utrecht | 224 | (20) |
1994-1996 | Roda | 65 | (11) |
1996-2000 | Schalke 04 | 83 | (6) |
Landshold | |||
1993-1997 | Holland | 13 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Johannes "Johan" de Kock (født 25. oktober 1964 i Sliedrecht, Holland) er en tidligere hollandsk fodboldspiller (forsvarer).
De Kock spillede gennem sin 16 år lange seniorkarriere hos henholdsvis FC Groningen, FC Utrecht og Roda i hjemlandet, samt for tyske Schalke 04.[1] Længst tid tilbragte han i Utrecht, hvor han spillede i syv sæsoner, og nåede over 200 kampe i Æresdivisionen. Med Schalke var han i 1997 med til at vinde UEFA Cuppen. Han spillede fuld tid i begge finalekampene mod italienske Inter.[2]
De Kock spillede 13 kampe og scorede ét mål for Hollands landshold, som han debuterede for 24. februar 1993 i en VM-kvalifikationskamp på hjemmebane mod Tyrkiet.[3] Han deltog ved EM i 1996 i England, og spillede alle hollændernes fire kampe i turneringen.[4] I kvartfinalen mod Frankrig scorede han på det første spark i den straffesparkskonkurrence, der skulle afgøre opgøret. Hollænderne tabte dog alligevel, da holdkammeraten Clarence Seedorf som den eneste brændte.