I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Jeppe Madsen Ohlsen, analysere dens indflydelse på samfundet og dens relevans i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag, har Jeppe Madsen Ohlsen været genstand for undersøgelse og debat på forskellige områder, hvilket har skabt stigende interesse fra akademikere, fagfolk og entusiaster. Gennem et dybt og detaljeret blik vil vi undersøge de forskellige aspekter relateret til Jeppe Madsen Ohlsen, dets indflydelse på populærkulturen, dets rolle i den teknologiske udvikling og dets betydning i det globale panorama. Ligeledes vil vi tage fat på de forskellige perspektiver og meninger omkring Jeppe Madsen Ohlsen, med det formål at tilbyde en omfattende og komplet vision af dette spændende emne.
Jeppe Madsen Ohlsen | |
---|---|
Født | 18. maj 1891 ![]() Christiansfeld, Danmark ![]() |
Død | 7. juni 1948 Sejs-Svejbæk, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Frede Aamodt, Halfdan Larsen, Christian Krohg ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jeppe Madsen Ohlsen (født 18. maj 1891 i Christiansfeld, død 7. juni 1948 i Sejs, begravet på Linå Kirkegård) var en dansk autodidakt maler.
Hans forældre var skræddermester, senere missionær Claus Friederich Ohlsen (1864-1920) og Christine Jensine Jensen (1870-1946). 30. maj 1928 blev han gift i Maribo med Emmy Astrid Andersen, født 9. januar 1904 i Toreby. Ægteskabet blev opløst i 1942.
Ohlsen var først i lære som barber, men blev udlært som bygningsmaler i 1910. 1910-16 var han elev hos Halvdan Larsen og Christian Krohg i Norge samt på Frede Aamodts malerskole i København. Fra 1928 kunne han så småt leve af sin kunst. Han boede i Hornstrup ved Vejle 1928-31, i fødebyen Christiansfeld 1931-38, i Snoghøj 1938-42 og i Sejs 1942-48.
I Christiansfeld-tiden skildrede han byens religiøse liv i en særpræget magisk realisme. Han interesserede sig især for menighedens ritualer i forbindelse med døden: ligtoget og bisættelsen på den særegne kirkegård Gudsageren. Personerne forekommer umiddelbart statiske, men kunstneren suggererer en uendeligt langsom bevægelse, så tiden er indstillet langtids mod evighed.
I Snoghøj og Sejs behandles det åbne landskab og nærstudiet af opstillingen. I disse perioder har landskabet og opstillingen efterladenskaber af hhv. Christiansfeldtidens magiske realisme og symbolske mysticisme.
Den største samling af hans billeder findes på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder.[1] Desuden er han repræsenteret bl.a. på Museet på Sønderborg Slot og Brødremenighedens Museum i Christiansfeld. Der er ikke lavet nogen værkfortegnelse af hans værker, men tæller omkring 300 malerier.[2]
|