I Jens Rosenkrantz's verden har der altid været stor interesse og uendelig nysgerrighed. Siden umindelige tider har Jens Rosenkrantz vakt menneskehedens opmærksomhed, hvad enten det er på grund af dets mystik, dets relevans, dets indvirkning eller dets transcendens. Uanset tid, sted eller kultur, har Jens Rosenkrantz spillet en grundlæggende rolle i menneskers liv, idet den har påvirket skikke, overbevisninger, beslutninger og handlinger. I denne artikel vil vi dybt udforske den fascinerende verden af Jens Rosenkrantz, analysere dens betydning, dens implikationer og dens indflydelse på samfundet. Gennem en dyb analyse vil vi opdage de mange facetter af Jens Rosenkrantz, opklare gåder, afmystificere begreber og dele nye perspektiver, der vil hjælpe os til bedre at forstå dette spændende emne.
Jens Rosenkrantz | |
---|---|
Født | 28. december 1640 ![]() |
Død | 13. januar 1695 (54 år) ![]() |
Far | Jørgen Rosenkrantz ![]() |
Mor | Christence Juel ![]() |
Barn | Christian Rosenkrantz ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dommer ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.
Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.
Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligevel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.
Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.