I dagens verden har Jens Kistrup fået stor relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. Både på det personlige og faglige plan er tilstedeværelsen af Jens Kistrup blevet en afgørende faktor, der former vores beslutninger, meninger og adfærd. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt har Jens Kistrup formået at overskride grænser og kulturelle barrierer og er blevet et emne af almen interesse og et mødested for det moderne samfund. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på politik og kultur, har Jens Kistrup vævet et netværk af forbindelser, der påvirker alle hjørner af planeten. I denne artikel vil vi nøje undersøge den grundlæggende rolle, som Jens Kistrup spiller i vores daglige liv, og hvordan det har formået at etablere sig som et nøgleelement i udviklingen af nutidens samfund.
Jens Kistrup | |
---|---|
Født | 30. november 1925 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 8. januar 2003 (77 år) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, litteraturkritiker ![]() |
Arbejdsgiver | Weekendavisen, Berlingske (fra 1946) ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kjeld Abell-prisen (1995), Publicistprisen (1983), Ridder af Dannebrog ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jens Kistrup (30. november 1925 i København – 8. januar 2003 på Frederiksberg) var en dansk journalist, anmelder og mag.art.
Han blev student i 1943 og var i langt over 50 år ansat på Berlingske Tidende. Her skrev han talrige artikler og anmeldelser om dansk teater og dets optrædende.
Han har bl.a. modtaget Publicistprisen i 1983, Den Berlingske Fonds Journalistpris i 1994 og Kjeld Abell-prisen i 1995. Han var selv uddeler af Otto Benzons Forfatterlegat fra 1965 til 1972.
Han blev gift i 1966.
Jens Kistrup skrev følgende bøger:
Desuden bidrog han til adskillige andre værker, blandt andet med efterskrifter, redigeringer etc.
Bøger om Jens Kistrup: