Jens Christian Hostrup
I dag skal vi tale om Jens Christian Hostrup. Dette emne er af stor relevans i dagens samfund, da det har skabt stor debat og kontrovers i forskellige sektorer. Det er vigtigt at forstå de forskellige aspekter omkring Jens Christian Hostrup, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og meninger om Jens Christian Hostrup, med det formål at tilbyde et omfattende og afbalanceret syn på dette emne. Vi håber, at denne analyse hjælper med at kaste lys over Jens Christian Hostrup og skabe større forståelse for dens betydning i den aktuelle kontekst.
| Jens Christian Hostrup | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Jens Kristrup  |
| Født | 20. maj 1818 København, Danmark |
| Død | 21. november 1892 (74 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
| Børn | Helge Hostrup, Aage Hostrup |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Metropolitanskolen |
| Beskæftigelse | Dramatiker, forfatter, præst, dramaturg, digter |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jens Christian Hostrup (født 20. maj 1818 i København, død 21. november 1892 på Frederiksberg) var en dansk digter, dramatiker og præst.
Liv og virke
Han blev student fra Metropolitanskolen i 1837 og cand.theol. i 1843 .
Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød.
Han blev gift første gang d. 2. november 1848 med Henriette Vilhelmine Louise Mantzius (1824-1849). Hun var søster til vennen skuespilleren Kristian Mantzius. Gift anden gang med Christiane Georgine Elisabeth Hauch i 1855, datter af Carsten Hauch. De fik en søn, Helge Hostrup (1862-1949).
Hostrup benyttede ofte pseudonymet Jens Kristrup (Christrup).
Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.
Erindringer
- Erindringer fra min Barndom og Ungdom, 1891.
- Senere Livserindringer, 1893.
Småvers af Hostrup (1882)
Min Fader var en Abekat (En Naturforskers Stamtavle) Af C. Hostrup
- Min Fader var en Abekat
- med Hale naturligvis
- med fire Hænder som godt tog fat og
- vilde være i Pris.
- Mest føler jeg tabet af Halen,
- det tyder paa Slægtens Dalen;
- dog den Forvisning har,
- jeg ligner endnu min Far.
Min Bedstefar var af Øgleæt.- Han gav kun klamme Kys,
- Jeg kan ikke male hans Portræt,
- men ved, han fo’er helst tilsøs.
- Jeg lider og-saa det vaade,
- skjønt rigtignok kun med Maade,
- og mener, end Træk jeg har,
- som minder om Bedstefar.
Min Oldefar han var Andemad,- han mærked ej Lykkens Spil,
- men voksede fredelig,
- mild og glad, for Ænder var da ikke til.
- Hver and, det mig lykkes at vinde,
- jeg æder som Slægtens Fjende,
- det jeg paa Følelelsen har,
- jeg skylder min Oldefar.
Min Tipoldefar – ja han var Dynd,- og det er at, hvad jeg ved.
- Han trykkedes aldrig af Sorg og Synd,
- og derfor var han saa fed.
- Kun lidet Synden mig plager,
- med livet jeg let det tager,
- og ligner, den Sag er klar,
- imeget min Tipoldefar.
Hans Fader igjen var ingenting,- det dejlige runde Nul.
- Men det gjør min Tanke altid omkring
- og vil ikke ind i det Hul.
- Saa maa jeg da lade det være
- og kun holde Hullet i Ære,
- thi hele min Visdom har
- jeg fra min Tiptipoldefar.
Ved at tro paa Livet
- Ved at tro på livet erfares det.
- Ved at elske livet forklares det.
- Ved at vove livet forsvares det.
- Ved at give livet bevares det.[1]
Udvalgte værker
- Hostrups sange på Wikisource
- Genboerne. 1844
- Eventyr på Fodrejsen. 1847
- Jens Christian Hostrup (1884), Sange og Digte fra de senere Aar, København: Gyldendal, Wikidata Q133845634
- Komedier. 1900
Litteratur
- Helge Hostrup, Jens Christian Hostrup : hans Liv og Gerning, Gyldendal, 1916.
Noter
Eksterne henvisninger
- Jens Christian Hostrup på Dansk Forfatterleksikon
- Samlede værker online og Forfatterportræt Arkiveret 14. juli 2020 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur
- Jens Christian Hostrup på gravsted.dk
 | Spire |  |