I denne artikel skal vi dykke ned i Jellingebægeret, et emne/person/dato, der har fanget manges opmærksomhed gennem tiden. Jellingebægeret har været genstand for debat, undersøgelse og interesse inden for forskellige områder, og langs disse linjer vil vi udforske dets mange facetter og dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens historiske relevans til dens indflydelse på nutiden, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse af Jellingebægeret for bedre at forstå dens betydning og betydning i nutidens verden. Tag med os på denne fascinerende rejse mod opdagelsen af Jellingebægeret og alt, hvad det har at byde på.
Jellingebægeret er en kop af sølv fra vikingetiden, der blev fundet i den 18. september 1820 i gravkammeret i Nordhøjen i Jelling, Jylland. Bægeret er meget velbevaret og er det bedst kendte fund fra Jellingehøjene.[1] Det er dateret til omkring år 950.
Jellingebægeret er 4,3 cm højt. Den består af to dele; en kop og en stilk med profil, der er støbt hver for sig og herefter samlet.[1] Koppen er en keglestub der for oven er omkring 5 cm, og for neden 3,5 cm.[2] Den består af næsten rent sølv og vejer 120,56 g. Indersiden af koppen er forgyldt. Ydersiden af koppen er dekoreret figurer udført med niello og forgyldning.[1] Den særlige ornamentik på bægeret ses også på Jellingstenene og kaldes jellingstil.