I dag er Jean-Nicolas Bouilly et emne af stor relevans i dagens samfund. Jean-Nicolas Bouillys indflydelse har spredt sig til alle aspekter af livet, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Jean-Nicolas Bouilly og dets indflydelse på vores liv. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning vil vi analysere, hvordan Jean-Nicolas Bouilly har formet den verden, vi lever i. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver på Jean-Nicolas Bouilly og hvordan det har udviklet sig over tid. Uden tvivl fortsætter Jean-Nicolas Bouilly med at være et emne for debat og interesse i dag, og det er afgørende at forstå dets implikationer i vores liv.
Jean-Nicolas Bouilly | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 24. januar 1763 ![]() manoir de la Coudraye, Frankrig ![]() |
Død | 14. april 1842 (79 år) ![]() Paris, Frankrig ![]() |
Gravsted | Bouillys gravsted, Cimetière du Père-Lachaise ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | collège royal de Tours, Orléans gamle universitet ![]() |
Medlem af | Société d'agriculture, sciences, arts et belles-lettres du département d'Indre-et-Loire ![]() |
Beskæftigelse | Dramatiker, forfatter, advokat, børnebogsforfatter, digter, librettist, politiker ![]() |
Elever | Ernest Legouvé ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Jean-Nicolas Bouilly (24. januar 1763 i La Coudraye ved Tours – 14. april 1842 i Paris) var en fransk forfatter.
Efter at have studeret jura sluttede Bouilly sig ved revolutionens udbrud til Mirabeau og Barnave og beklædte forskellige embeder, i hvilke han navnlig virkede for indførelsen af primærskoler og for folkeoplysning i det hele taget. Senere trak han sig tilbage og vedblev at leve uafhængig til sin død. 1790 opførtes hans opéra comique Pierre le Grand, med musik af Grétry. Af hans senere dramatiske arbejder kan nævnes L'abbé de l'Épée(1795), Les deux journées (1800), komponeret af Cherubini, Fanchon (1802), komponeret af Himmel, L'intrigue aux fenêtres, Une folie (1803, med musik af Méhul; på dansk ved N.T. Bruun: "Ungdom og Galskab" , med musik af Du Puy), Mme. de Sévigné (1805) og så videre. Desuden oversatte han flere stykker af Kotzebue. Hans skrifter for ungdommen stod i sin tid i høj kurs; hans stil er vidtsvævende og retorisk, hans billeder skruede, hele tonen så sentimental, at han fik navnet le poète lacrymal. Af disse skrifter kan nævnes: Contes offerts aux enfants de France, Contes à ma fille (1809), Conseils à ma fille (1811) og Les jeunes femmes (1819).