Jean-François Pierre Peyron

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Jean-François Pierre Peyron og alt, hvad dette tema har at byde på. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi fordybe os i en udtømmende analyse, der vil give os mulighed for grundigt at forstå dens betydning og virkning på forskellige områder. Jean-François Pierre Peyron har været genstand for interesse og undersøgelse i årtier, og gennem tiden har det vist sin evne til at påvirke vores liv på overraskende måder. Med en multidisciplinær tilgang vil vi tage fat på forskellige perspektiver og reflektere over betydningen af ​​Jean-François Pierre Peyron i nutidens samfund. Forbered dig på en spændende rejse gennem Jean-François Pierre Peyrons historie, kultur og aktuelle anliggender.

Jean-François Pierre Peyron
Personlig information
Pseudonym	Peyron, Jean François Pierre
Født	15. december 1744 Aix-en-Provence, Frankrig
Død	20. januar 1814 (69 år) Paris, Frankrig
Gravsted	Cimetière du Père-Lachaise
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École nationale supérieure des Beaux-Arts
Elev af	Louis Jean François Lagrenée, Claude Arnulphy, Michel-François Dandré-Bardon
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør
Fagområde	Malerkunst
Arbejdsgiver	École nationale supérieure des Beaux-Arts
Arbejdssted	Rom (1775-1782), Paris (1783-1814)
Elever	Horace Lecoq de Boisbaudran
Kendte værker	General Valhuberts død den 2. december 1805, Belisarius modtager gæstfriheden af en bonde, der tjente under hans ordrer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Prix de Rome
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jean-François Pierre Peyron (født 1744 i Aix-en-Provence, død 1814 i Paris) var en fransk neoklassisk maler.

Peyron studerede kunst under ledelse af Claude Arnulphy. Senere studerede han hos Louis-Jean-François Lagrenée og betragtedes som en af de bedste malere i sin generation.

Han var en af de første til at på ny anvende klassicistiske principper i kunstneriske værker, i lighed med Nicolas Poussin, på et tidspunkt, hvor den rådende stil var rokokostilen.

Pierre Peyron vandt den prestigefyldte hæderspris Prix de Rome i 1773 og boede i årene 1775-1782 i Rom.

Da han vendte tilbage til Paris, opdagede Pierre Peyron, at hans medkonkurrent Jacques-Louis Davids berømmelse var vokset stærkt og at hans egen betydning var aftagende. Dette blev særligt tydeligt ved udstillingen i salongen i Paris 1785-1787. Ved Peyrons begravelse udtalte David at "han åbnede mine øjne".