Jan van der Weil
I øjeblikket er Jan van der Weil blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Folk søger i stigende grad at forstå og udforske de forskellige facetter og anvendelser af Jan van der Weil, hvad enten det er i den professionelle, akademiske eller personlige sfære. Dette emne er blevet placeret som et centralt punkt for diskussion og debat på forskellige områder, hvilket genererer dybe refleksioner og analyser om dets indvirkning og relevans i det moderne liv. Jan van der Weil har sat gang i en lang række forskning, projekter og kulturproduktioner, der søger at forstå og anvende dets koncepter på en innovativ og kreativ måde. I denne artikel vil vi udforske de mange dimensioner og perspektiver, som Jan van der Weil tilbyder, såvel som dens betydning i den aktuelle kontekst.
| Jan van der Weil | |
|---|---|
| Født | 31. maj 1892  Breda, Holland |
| Død | 24. november 1962 (70 år) Haag, Holland |
| Nationalitet |  Nederlandsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Cadettenschool i Alkmaar (1909-1912), Koninklijke Militaire Academie (1912-1915) |
| Beskæftigelse | Fægter, officer (1915-1949) |
| Deltog i | sommer-OL 1920, sommer-OL 1924, sommer-OL 1928 |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officers Kors (1930) |
| Fængslet i | Stalag 371 Stanislau, Oflag XIII-B, Stammlager Neubrandenburg/Fünfeichen |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jan van der Wiel (født 31. maj 1892 i Breda, død 24. november 1962 i Haag) var en nederlandsk fægter, som deltog i tre de olympiske lege i 1920'erne.
Van der Wiel stillede ved OL 1920 i Antwerpen op i fem konkurrencer. I den individuelle fleuret-konkurrence blev han syvende og sidst i sin indledende pulje og gik derfor ikke videre i konkurrencen. I holdkonkurrencen i fleuret tabte hollænderne sine to kampe i indledende pulje og gik dermed ikke videre.[1] I kårde vandt van der Wiel sin indledende pulje og gik videre til kvartfinalen. Her blev han imidlertid sidst i sin pulje og gik dermed ikke videre.[2] I den individuelle sabelkonkurrence vandt han ligeledes sin individuelle pulje, og i semifinalen blev han nummer tre, hvilket var nok til at komme i finalen. Her vandt han seks af sine elleve opgør, hvilket gav ham en samlet femteplads.[3] Endelig stillede han op i holdkonkurrrencen i sabel, hvor alle mødte alle, og hollænderne vandt fem af deres syv kampe, hvilket var nok til en tredjeplads og bronzemedaljer.[4]
Ved legene i 1924 i Paris stillede van der Wiel kun op i sabel. Her blev han nummer fem i indledende pulje i den individuelle konkurrence, hvilket ikke var nok til videre deltagelse.[1] I holdkonkurrencen vandt hollænderne alle kampe i indledende pulje, vandt den ene kamp i kvartfinalen, hvorpå sejr over franskmændene i semifinalen bragte dem i finalen. Her blev det til nederlag til italienerne og ungarerne, mens sejren over Tjekkoslovakiet indbragte hollænderne bronzemedalje,[5]
Van der Wiel deltog sidste gang ved OL i 1928 i Amsterdam og stillede igen op i sabel. I den individuelle konkurrence vandt han sin indledende pulje og blev nummer tre i semifinalen, hvorved han var klar til finalen. Her opnåede han kun to ud af elleve sejre og endte på en 11. plads.[6] I holdkonkurrencen vandt hollænderne den indledende pulje, men blev blot nummer tre i semifinalen og kom dermed akkurat ikke i finalen, men sluttede på en delt femteplads.[7]
Referencer
- ^ a b Jan van der Wiel, olympedia.org, hentet 19. januar 2021
- ^ Épée, Individual, Men, olympedia.org, hentet 19. januar 2021
- ^ Sabre, Individual, men, olympedia.org, hentet 19. januar 2021
- ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 19. januar 2021
- ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
- ^ Sabre, Individual, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2021
- ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 5. januar 2021