I dagens verden er James Dickson (1815-1885) en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Som årene skrider frem, bliver betydningen og virkningen af James Dickson (1815-1885) mere tydelig i forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på arbejdspladsen til dens indflydelse på sundhed og velvære er James Dickson (1815-1885) blevet et konstant samtaleemne i alle typer rum. For fuldt ud at forstå dette fænomen og dets implikationer er det afgørende at analysere forskellige perspektiver og tilskynde til konstruktiv dialog omkring James Dickson (1815-1885). I denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter relateret til James Dickson (1815-1885) og dets indflydelse på nutidens samfund.
James Dickson | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 17. september 1815 ![]() Göteborg, Sverige ![]() |
Død | 14. november 1885 (70 år) ![]() |
Gravsted | Örgryte gamle kirkegård ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Far | James Dickson ![]() |
Mor | Margaretha Magdalena Bagge ![]() |
Søskende | Robert Dickson, Axel Dickson, Oscar Dickson ![]() |
Ægtefælle | Eleonore Willerdung (fra 1843) ![]() |
Børn | Axel Edvin Dickson, Beatrice Dickson, Caroline Dickson, James Fredrik Dickson ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Købmand, politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
James Jamesson Dickson (født 17. september 1815, død 14. november 1885) var en svensk købmand og mæcen, søn af James Dickson (1784-1855), bror til Oscar Dickson, fætter til Charles Dickson.
Dickson fik 1833 plads på kontoret i sin faders store træ- og jernhandel i Göteborg. I 1837 flyttede han til London, hvor han opholdt sig indtil han 1858 overtog ledelsen af det store firma. Han erhvervede sig en mægtig formue, hvormed han øvede stor godgørenhed, som også en hel række göteborgske institutioner nød godt af: sygehjem, skoler og biblioteker. Göteborg overlæssede ham da også med kommunale hverv. Med stor gavmildhed understøttede han videnskabsmænd og kunstnere. I sit testamente skænkede han 630000 kroner til göteborgske institutioner og gav derved et eksempel, som hans slægt siden har fulgt.