Jakobsstige
I dag er Jakobsstige et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på dagligdagen, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige sektorer, har Jakobsstige fået betydelig betydning i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Jakobsstige været genstand for undersøgelse, debat og refleksion af både eksperter og fans. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Jakobsstige, analysere dets betydning, dets implikationer og dets relevans i dagens samfund.
- For planteslægten, se Jakobsstige (Polemonium). For arten, se Almindelig Jakobsstige.
Jakobsstigen (eller himmelstigen) har sin oprindelse i Det gamle Testamente, hvor en af patriarkerne, Jakob, ser en stige i en drøm. Stigen rakte op til himlen og Jakob så engle stige op og ned ad den. I kristendommen er stigen et symbol på menneskets vej til himlen (og Gud).
Jul
Jakobsstigen som symbol benyttes ofte i juleudsmykningen. Oprindeligt var det en stige klippet af en lang strimmel glanspapir eller lignende, så den kunne række fra toppen af juletræet og ned til gulvet, ofte med en eller flere engle på. Den kunne også laves af flere papirstrimler, der klæbes sammen i ringe til en lang kæde, og denne form bruges nu de fleste steder som frithængende guirlander uden nogen relation til juletræet.
I Grundtvigs berømte julesalme "Velkommen igen, Guds engle små" bruger salmedigteren himmelstigen som symbol på julesalmens stigen til himmels og Guds svar om fred og glæde:
- Da vandre Guds Engle op og ned
- Paa Psalmens Tone-Stige,
- Da siger Vorherre Selv "Guds Fred"
- Til dem, den efterhige,
- Da aabner sig Himlens Borge-Led,
- Da kommer ret Guds Rige!
Salmen findes i en sprogligt moderniseret udgave i Den Danske Salmebog.[1]
Referencer
- ^ Velkommen igen, Guds engle små i Den Danske Salmebog (nr. 99)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |