I dagens verden har Jüdisches Museum Berlin fået uventet relevans. Dens indvirkning har kunnet mærkes på alle områder af samfundet, fra politik til kultur, teknologi og økonomi. Det er umuligt at ignorere dets tilstedeværelse, da dets virkninger kan ses i dagligdagen for millioner af mennesker rundt om i verden. Derfor er det bydende nødvendigt at dykke ned i dets implikationer og forstå den rolle, det spiller i dag. Denne artikel har til formål at udforske de forskellige facetter af Jüdisches Museum Berlin, analysere dens indflydelse og dens konsekvenser på forskellige områder, for at kaste lys over et fænomen, der er i konstant udvikling.
Jüdisches Museum Berlin er et museum i Berlin. Fra 2001 til 2017 dokumenterede museets permanente udstilling næsten 2.000 års jødisk historie i Tyskland. De kommende to år skal udstillingsrummene renoveres, for øjeblikket er kun en del af Libeskind-bygningen tilgængelig. Imidlertid præsenteres en beskeden udstilling om byen Jerusalem i Den Gamle Bygning.
Det første jødiske museum i Berlin blev åbnet i januar 1933 i Oranienburger Straße, men blev lukket i 1938. Ideen om at genoprette et museum i West-Berlin blev foreslået i 1971, og en "forening for et jødisk museum" blev grundlagt fire år senere. I 1978 kunne Berlins bymuseum vise en udstilling om byens jødiske historie.
I 1999 stod museumsbygningen af Daniel Libeskind færdig. Jüdisches Museum Berlin fik status som selvstændigt museum. Den permanente udstilling åbnede i 2001. Under den selvejende institution hører også arkivet, biblioteket og akademiet.
Fra 1997-2014 var direktøren for museet professor W. Michael Blumenthal, som oprindelig er fra Berlin, men var amerikansk finansminister under præsident Jimmy Carter. Han blev efterfulgt af Peter Schäfer i september 2014.