Jørn Bjerregaard er et emne, der er blevet mere og mere relevant i dag. Dens indvirkning strækker sig til forskellige områder, fra teknologi til politik, til samfundet generelt. Gennem årene har Jørn Bjerregaard skabt en kontinuerlig debat, der har vakt interesse hos forskere, eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter og perspektiver omkring Jørn Bjerregaard, analysere dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige områder af nutidens liv.
Jørn Bjerregaard | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Jørn Bjerregaard | ||
Født |
19. januar 1943 (82 år) Aarhus, Danmark | ||
Position | Angriber | ||
Ungdom | |||
Hasle BK | |||
AGF | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1962-1966 | AGF | 89 | (61) |
1966-1972 | Rapid Wien | 151 | (96) |
1972-1975 | SC Eisenstadt | 84 | (25) |
Landshold | |||
1961 | U/19 | 3 | (0) |
1962-1966 | U/21 | 5 | (2) |
Træner for | |||
1976 | AGF | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Jørn Bjerregaard (født 19. januar 1943) er en tidligere fodboldspiller. I slutningen af 1960'erne var han en angriber med international topklasse.[1] Alligevel fik han ikke en eneste landskamp, fordi han var professionel.
Jørn Bjerregaard var i sæsonerne 1962-66 en målfarlig angriber på AGFs 1. divisionshold og dannede makkerpar med Henning Enoksen i århusianernes angreb. Bjerregards styrke lå i hovedspillet og han scorede i alt 61 mål, heraf mange med hovedet. Jørn Bjerregaard var med til at vinde sølvmedaljer med AGF i 1964, pokalfinalen i 1965 samt bronzemedaljer i 1962.[2] I 1965 delte han topscorerværdigheden i 1. division med Per Petersen, B 1903.
I 1966 skiftede han til den østrigske klub Rapid Wien. Da der var forbud mod at bruge professionelle på landsholdet var det også en af årsagerne til, at Jørn Bjerregaard aldrig kom til at repræsentere Danmark. For Rapid Wien vandt han det østrigske mesterskab to gange og pokalturneringen tre gange og sluttede i 1968 som topscorer i den østrigske Bundesliga. Tillige blev han i 1968 og i 1970 kåret til årets spiller i østrigsk fodbold. Jørn Bjerregaard scorede i alt 127 mål for Rapid[3] og regnes sammen med Hans Krankl for at være klubbens bedste angriber gennem tiderne.
Jørn Bjerregaards helt store stjernestund kom 20. november 1968 på Estadio Santiago Bernabéu i en kamp i Mesterholdenes Europa Cup mod Real Madrid. Rapid Wien havde vundet det første opgør med 1-0 og var bagud med 0-1. Jørn Bjerregaard udlignede på langskud[4], og selvom Real Madrid vandt 2-1 gik Rapid videre på reglen om udebanemål.
I 1972 skiftede Jørn Bjerregaard under store protester fra Rapids tilhængere til SC Eisenstadt og scorede 23 mål i sin første sæson. Efterfølgende blev Bjerregaard midtbanespiller og sluttede sin sidste sæson i klubben som central forsvarsspiller.
Jørn Bjerregaard vendte i 1976 tilbage til Aarhus for en kort bemærkning. Det var som træner i 2. division for AGF, som han førte tilbage til dansk fodbolds bedste række. Trods succesen vendte Jørn Bjerregaard tilbage til Østrig, hvor han har boet lige siden.[5]
Spire Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |