Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre)
I dagens verden er Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre) et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Fra det personlige til det faglige niveau har Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre) skabt stor interesse og debat i samfundet. Dens indvirkning kan observeres i forskellige sektorer, fra politik til teknologi, gennem uddannelse og kultur. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter relateret til Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre), analysere dens indflydelse på dagligdagen og dens projektion i fremtiden. Derudover vil vi behandle de mulige implikationer, som Jørgen Jørgensen (Det Radikale Venstre) kan have på samfundet, samt de muligheder og udfordringer, det giver.
Der er flere personer med dette navn, se Jørgen Jørgensen.
| Jørgen Jørgensen | |
|---|---|
| Folketingets 3. Næstformand | |
| Embedsperiode 1947–1957 | |
| Indenrigsminister | |
| Embedsperiode 9. november 1942 – 5. maj 1945 (egentlig kun indtil 29. august 1943) | |
| Foregående | Knud Kristensen |
| Efterfulgt af | Knud Kristensen |
| Undervisningsminister | |
| Embedsperiode 28. maj 1957 – 7. september 1961 | |
| Foregående | Julius Bomholt |
| Efterfulgt af | K. Helveg Petersen |
| Embedsperiode 4. november 1935 – 9. november 1942 | |
| Foregående | Frederik Borgbjerg |
| Efterfulgt af | A.C. Højberg Christensen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 19. maj 1888 Kornerup, Lejre |
| Død | 15. december 1974 Roskilde |
| Gravsted | Allerslev Kirkegård |
| Nationalitet |  Dansker |
| Politisk parti | Det Radikale Venstre |
| Profession | Politiker, højskolemand |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Jørgen Peter Laurits Jørgensen (i samtiden kaldt Jørgen Jørgensen (Lejre)) (19. maj 1888 i Kornerup, Lejre – 15. december 1974 i Roskilde) var en dansk radikal venstre politiker og højskolemand. Han blev født i Kornerup ved Lejre som søn af gårdmand Niels Jørgensen.
Efter folkeskolen var han på Vallekilde Højskole 1906-07 og på Tune Landboskole 1910-11, og han tog på nogle korte studieophold ved landbrug i Skotland og Tyskland. Han blev uddannet ved landbruget og havde 1923-53 sin slægtsgård Bispegården ved Lejre i forpagtning (tidligere fæstegård). Bispegården tilhørte grevskabet Ledreborg.
Han sad først i sogneråd, derefter i Roskilde amtsråd (1928-38). Blev i den periode valgt ind i Folketinget i Frederiksborg Amtskreds i 1929, og blev formand for Det Radikale Venstres rigsdagsgruppe (1934-35, 1945-57 som i 1953 ændrede navn til folketingsgruppe).
Han prægede som undervisningsminister i to perioder folkeskolereformerne i 1937 og 1958. Fik ligeledes gennemført det meget væsentlige lovkompleks om ungdomsskolerne i 1942. Alt dette havde sin rod i det grundtvigske friskole- og højskolemiljø. Han sad desuden i en række bestyrelser på landets skoler heriblandt Askov Højskole og Vallekilde Højskole.
Jørgen Jørgensens sønner Eigil Jørgensen og Erling Jørgensen blev begge fremtrædende embedsmænd som henholdsvis direktør for Udenrigsministeriet, departementschef i Statsministeriet og ambassadør i Bonn og Washington. Og departementschef i Finansministeriet.
Sønnen Svend Jørgensen overtog forpagtningen af Bispegården efter sin far og blev amtsborgmester i Roskilde Amt. Sønnen Asger, der blev landmand i det nærliggende Gadstrup, var i en kort periode stedfortræder i Folketinget.
Politisk karriere
- Frederiksborg amtskreds indtil 21. oktober 1935, derefter fra 22. oktober
- Københavns amtskreds
- Undervisningsminister (4. november 1935 – 9. november 1942) Ministerierne: Thorvald Stauning II, III og Regeringen Vilhelm Buhl I
- Indenrigsminister (9. november 1942 – 5. maj 1945) egentlig kun indtil 29. august 1943 jf. Regeringen Scavenius
- Undervisningsminister (28. maj 1957 – 7. september 1961) Regeringerne: H.C. Hansen II, Viggo Kampmann I, Viggo Kampmann II
- Folketingets 3. næstformand 1947-1957
- Medlem af Nordisk Råd 1952-1957