Jørgen Frantz Hammershaimb
Denne artikel vil behandle emnet Jørgen Frantz Hammershaimb, som er af stor relevans i dag. Jørgen Frantz Hammershaimb har været genstand for debat og undersøgelser på forskellige områder, dets implikationer når forskellige aspekter af dagligdagen, og dets indvirkning mærkes verden over. Fra sin oprindelse til sin nuværende situation har Jørgen Frantz Hammershaimb vakt interesse hos eksperter og folk fra forskellige discipliner. Igennem denne artikel vil de forskellige facetter af Jørgen Frantz Hammershaimb, dets effekter, udfordringer og mulige løsninger blive analyseret, for at give et bredt og detaljeret overblik over dette emne.
| Jørgen Frantz Hammershaimb | |
|---|---|
| Født | 6. juli 1767  Thorshavn, Færøerne |
| Død | 24. maj 1820 (52 år) Sandavágur, Færøerne |
| Barn | Venceslaus Ulricus Hammershaimb |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Landmand, jurist, politiker |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jørgen Frantz Hammershaimb (født 6. juli 1767, død 24. maj 1820) var en færøsk jurist. Han var lagmand på Færøerne i perioden 1805 til 1816. Hammershaimb var den sidste lagmand før Lagtinget blev afviklet i 1816. Jørgen Frantz Hammershaimb drev gården Steig (á Steig i Sandavági) på Vágar. Han var gift med Armgard Marie (Armgarð Maria), født Egholm, og far til Venceslaus Ulricus Hammershaimb, der regnes som grundlæggeren af det nuværende færøske skriftsprog.
Litteratur
- Løgtingið 150 – Hátíðarrit. Tórshavn 2002, Bind 2, S. 366. (afsnit Føroya løgmenn fram til 1816) (PDF-Download Arkiveret 17. juli 2012 hos Wayback Machine)
