Ivan Konev
I dagens verden er Ivan Konev blevet et emne, der vækker stor interesse og debat. Med fremskridt inden for teknologi, globalisering og sociale forandringer har Ivan Konev positioneret sig selv som et relevant emne, der påvirker mennesker i alle aldre, kulturer og livsstile. Siden dets fremkomst har Ivan Konev genereret endeløse modstridende meninger, forskning og refleksioner, der søger at forstå dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner og perspektiver af Ivan Konev i detaljer med det formål at tilbyde en omfattende vision, der bidrager til berigelse af dialogen og forståelsen af dette emne.
| Ivan Stepanovitj Konev | |
|---|---|
| 28. december 1897 - 21. maj 1973 | |
 Ivan Stepanovitj Konev | |
| Født | 16. december 1897 Nikolskij ujezd, Vologda guvernement, Det Russiske Kejserrige |
| Død | 21. maj 1973 (75 år) Moskva, Sovjetunionen |
| Begravet ved | Kremlmurens nekropolis |
| Rang | generalfeltmarskal |
| Militære slag og krige | Slaget om Moskva (1941-42) Slaget om Stalingrad (1942-43) Panserslaget ved Kursk (1943) |
Ivan Stepanovitj Konev (russisk: Ива́н Степа́нович Ко́нев, tr. Iván Stepánovitj Kónev; født 28. december 1897 i Nikolskij ujezd, Vologda guvernement (nu Vologda oblast), Det Russiske Kejserrige, død 21. maj 1973 Moskva, Sovjetunionen) var en russisk officer og general før, under og efter 2. verdenskrig. Ved siden af Georgij Sjukov var Konev den ledende frontgeneral og ledede sovjetstyrkerne, helt fra Tyskland angreb Sovjetunionen i 1941 og til slaget om Berlin i april 1945.
Efter 2. verdenskrig er Konev blandt andet kendt for at lede styrkerne, som slog opstanden i Ungarn ned i 1956. Fra 1955 til 1960 var han ledende øverstbefalende i Den Røde Hær.
