I dag er Iturifloden et emne af stor relevans i nutidens samfund. Dens indvirkning strækker sig til forskellige områder af det moderne liv, hvilket genererer omfattende debat og kontrovers. Både på det personlige og faglige plan har Iturifloden fået en fremtrædende position, hvilket har vakt stor interesse og nysgerrighed hos samfundet generelt. Denne artikel har til formål at analysere og udforske forskellige perspektiver og meninger om Iturifloden, med det formål at give en bredere og mere omfattende vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Iturifloden | |
---|---|
![]() Angreb på en elefant på Iturifloden. Fra Henry Morton Stanley's In Darkest Africa (1890) | |
Overblik | |
Del af | Congofloden |
Kontinent | Afrika |
Land | ![]() |
Geografi | |
Udmunding | Aruwimifloden (→ Congofloden →Atlanterhavet) |
- koord. | 1°39′56″N 27°0′37″Ø / 1.66556°N 27.01028°Ø |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 650 km |
Oversigtskort | |
Iturifloden (fransk: Rivière Ituri) er en flod i Den Demokratiske Republik Congo. Den er den vigtigste biflod til Aruwimifloden, som dannes, hvor Ituri møder Nepokofloden. Provinsen Ituri har navn efter floden.
Ituri har sit udspring i provinsen Haut-Uele i bjergene vest for Albertsøen, omkring 15 km nord for Kaladau. Den løber hovedsageligt mod syd ind i Ituri-provinsen og forbi Mongbwalu mod øst. Den får tilløb fra Shari-floden nordøst for Irumu omkring 45 km syd-sydvest for Bunia. Malibongo-floden løber til fra venstre nær Komanda Helipad. Derfra løber den mest i vestlig retning til Bomili i Tshopo-provinsen, hvor den løber sammen med Nepoko-floden for at danne Aruwimi.[1]
Ituri er 650 km lang, og Aruwimi er 380 km lang, hvilket giver en samlet længde på 1.030 km.[2]
Floden løber gennem den 63.000 km2 store Ituri regnskov. Omkring en femtedel af regnskoven består af Okapi Wildlife Reserve, der er et verdensarvssted.[3]
I 1903 opdagede prospektører, der arbejdede for Fristaten Congo, guld i Ituri-floden. Dette førte til åbningen af Kilo-minen i 1905 og Moto-minen i 1911.[4]