Inulin

I dagens verden er Inulin blevet et emne af stor betydning og relevans. Med sin indflydelse på forskellige områder af dagligdagen har Inulin positioneret sig som et omdrejningspunkt for diskussion og debat. På både personlige og professionelle områder er indflydelsen af ​​Inulin ubestridelig, hvilket genererer en konstant interesse i at forstå dens implikationer og konsekvenser. Gennem historien har Inulin været genstand for undersøgelse og analyse, udviklet og tilpasset den moderne verdens skiftende realiteter og behov. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Inulin og dens indvirkning på nutidens samfund, der tilbyder en omfattende vision, der giver os mulighed for at forstå dens betydning og relevans i den moderne verden.

Strukturen af inulin (n fra 20 til tusind) og frukto-oligosakkarid (n fra tre op til 20)

Inulin er et kulhydrat, der findes som en bestanddel i ca. 36.000 planter på Jorden. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige næringsmidler, f.eks. i jordskokker, løg (2-4%), hvidløg (9-16%), porre (3-10%), asparges (10-15%), samt i cikorie (13-20%)

Inulin er opbygget af fruktose i en lang kæde og er et polysakkarid. Inulin-molekyler fra planter kan bestå af fra 20 til tusinde fruktose-enheder bundet sammen med beta-2,1-bindinger, typisk omkring 60 fruktoseenheder, der næsten altid slutter med en enkelt glucose-enhed. Denne særlige kemiske struktur kaldes poly-fruktose og mindre molekyler med denne opbygning kaldes frukto-oligosakkarider (FOS). Hverken inulin eller frukto-oligosakkarider nedbrydes af den menneskelige organismes fordøjelsesenzymer, men kan nedbrydes af den mikrobiologiske flora i colon. Inulin og FOS betegnes derfor som et et præbiotisk stof (engelsk: prebiotic) og anses for at være sundhedsfremmende komponenter i kosten.[1][2]

Den belgiske forsker Marcel Roberfroid, der har indført begrebet præbiotisk, anser de præbiotiske stoffer for kun at omfatte inulin og FOS, mens andre forskere også henregner andre polysakkarider til præbiotika:

  • galakto-oligosaccharider (GOS)
  • lactulose
  • mannan-oligosaccharider (MOS), der dog også benævnes som immunosaccharider
  • bio-syntetiske kostfibre[3]

Referencer

  1. ^ "Sundhedsfremmende bioaktiv kost. Biotech Academy". Arkiveret fra originalen 9. december 2012. Hentet 12. april 2012.
  2. ^ New Food Compound Might Control Weight Gain. Livescience
  3. ^ Danske forskere designer gavnlige kostfibre. Videnskab.dk, 2008