I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Internationale Hockey-Liga 1993-94. Uanset om du er interesseret i at forstå mere om dens indflydelse på vores liv, opdage dens oprindelse eller lære nye trends omkring Internationale Hockey-Liga 1993-94, har denne artikel alt, hvad du har brug for. Fordyb dig i en rejse, der vil tage dig gennem historien, udviklingen og de seneste nyheder relateret til Internationale Hockey-Liga 1993-94. Gør dig klar til at opdage værdifuld og overraskende information, der får dig til at se Internationale Hockey-Liga 1993-94 fra et helt nyt perspektiv. Du kan ikke miste dette!
Den Internationale Hockey-Liga 1993-94 var den anden sæson af den Internationale Hockey-Liga, der i 1992 havde afløst det sovjetiske ishockeymesterskab efter Sovjetunionens opløsning. Turneringen havde deltagelse af 24 hold, der først spillede et grundspil med 46 spillerunder, hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet.
Mesterskabet blev vundet af grundspilsvinderen Lada Toljatti, som i slutspilsfinalen besejrede de sidste fire sæsoners mestre, Dynamo Moskva med 3-2 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 22. april1994 i Toljatti, hvor hjemmeholdet sikrede sig IHL-titlen ved at besejre de forsvarende mestre med 5-3.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspil
Slutspillet skulle have haft deltagelse af de 16 bedste hold fra grundspillet, men Torpedo Ust-Kamenogorsk trak sig fra slutspillet pga. Kasakhstans deltagelse i C-gruppen ved VM. Sokol Kijev, der ellers var blevet nr. 17, afslog at overtage Torpedos plads, eftersom Ukraine var i samme situation. Derfor gik den sidste slutspilsplads til Metallurg Tjerepovets, selvom holdet kun var blevet nr. 18 i grundspillet.
Holdene spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort i bedst af tre kampe, bortset fra finalen, der blev afgjort bedst af fem kampe.
Højeste liga var turneringen om mesterskabet på niveau 3 i de tidligere Sovjetrepublikker. Holdene spillede udelukkende om mesterskabet på dette niveau. Det var ingen oprykning til IHL.
Puljerne med 9-11 hold spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle, og de 5 bedste hold i hver pulje gik videre til Fase 2. Puljen med 6 hold spillede en ottedobbelt turnering alle-mod-alle, og de 4 bedste hold i puljen gik videre til Fase 2.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Fase 2
I fase 2 spillede de 24 hold, der var gået videre fra fase 1 om 14 pladser i slutspillet. De 24 hold blev inddelt i tre nye regionale zoner, idet holdene fra zonerne Nordvest og Central blev samlet i en pulje med ti hold, og holdene fra zonerne Ural og Volga blev samlet i en anden pulje med ti hold. De fire hold fra zone Sibirien-Fjernøsten forblev i deres separate pulje. Puljerne med ti hold blev afviklet som en dobbeltturnering alle-mod-alle, mens fireholdspuljen spillede en firedobbelt turnering alle-mod-alle.
De seks bedste slutspilsberettigede hold i puljerne med ti hold og de to bedste hold i puljen med fire hold gik videre til slutspillet. De to hold fra Sibirien-Fjernøsten gik direkte videre til kvartfinalerne, mens de øvrige otte hold måtte starte slutspillet i ottendedelsfinalerne.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspil
De 14 hold i slutspillet spillede en cupturnering, hvor ottendedelsfinalerne, kvartfinalerne og semifinalerne blev afgjort bedst af tre kampe, mens finalen blev spillet bedst af fem kampe.
Ottendedelsfinaler
I ottendedelsfinalerne spillede 12 hold fra zonerne Nordvest-Central og Volga-Ural om 6 pladser i kvartfinalerne, og kampene blev spillet den 26., 29. og 30. marts.
Kvartfinalerne havde deltagelse af de 6 vindere af ottendedelsfinaler og de 2 hold fra zone Sibirien-Fjernøsten, og kampene blev spillet den 3./4., 7. og 8. april.