Interkøn

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Interkøn på forskellige områder af det moderne samfund. Interkøn har været genstand for studier og kontroverser i årtier, og dens indflydelse spænder fra populærkultur til verdenspolitik. Gennem analysen af ​​Interkøn vil vi bedre kunne forstå, hvordan det har formet den måde, vi lever, tænker og forholder os til verden omkring os. Fra sin oprindelse til sin fremtidige projektion er Interkøn fortsat et emne for debat og refleksion, og denne artikel har til formål at undersøge de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette fænomen.

I græsk mytologi optræder Hermaphroditos.
Interkøn-flag

Interkøn er en betegnelse som bruges om personer, der har kønstræk, herunder kønsorganer, kønskirtler (dvs. æggestokke eller testikler) og kønskromosomer, som ikke passer ind i den gængse inddeling i han- og hunkøn.[1]

Begrebet dækker over en række forskellige naturligt forekommende kropslige variationer. Nogle tilfælde af interkønnethed er synlige ved fødslen, mens andre først bliver synlige ved puberteten eller kræver en kromosomanalyse for at blive opdaget.[1][2][3]

Andre ord som bruges for interkøn er: interkønnethed, mellemkøn, hermafrodit, interseksuel, intersex, tvekønnet, tokønnet, kønsudviklingsforstyrrelse.[4]

Hyppighed

Forskellige skøn over antal forekomster af interkøn i befolkningen går fra 0,01 til 1,3 %.[1] Forekomsten varierer alt efter, om man definerer interkønnethed på en måde, der inkluderer de forskellige syndromer og kromosomtilstande, der påvirker udviklingen af primære og sekundære kønstræk og gør, at de ikke svarer til samfundets traditionelle kønsopdeling, eller om man, som nogle psykologer gør, benytter et strengere kriterium, der kun inkluderer individer, hvis kromosomsammensætning ikke svarer til deres anatomiske kønskarakteristika.[5] Foreningen Sex & Samfund anfører at ca. 1-2 ud af 1000 personer er interkønnede.[4]

Eksempler på typer af interkønnethed

Interkøn kan bl.a. bestå af:

Referencer

  1. ^ a b c "Fact Sheet Intersex" (PDF) (engelsk). Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder. Hentet 25. februar 2017.
  2. ^ Fausto‐Sterling, A. (1993). The five sexes. The sciences, 33(2), 20-24.
  3. ^ Fausto‐Sterling, Anne. "The five sexes, revisited." The sciences 40, no. 4 (2000): 18-23.
  4. ^ a b "Interkøn". Sexlinien for Unge. Sex & Samfund. Hentet 25. februar 2017.
  5. ^ Sax, L. (2002). How common is lntersex? A response to Anne Fausto‐Sterling. Journal of sex research, 39(3), 174-178.
  6. ^ "Adrenogenitalt syndrom". beskrivelser.videnshus.dk. 2017. Arkiveret fra originalen 28. februar 2017. Hentet 2017-02-27.

Eksterne henvisninger